Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John O. Egeland: Skibsfartens stilling før krigen og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menbrud og dens tilpasning efter de nuværende forhold,
allerede er kommet langt paa vei. Hvad der i denne forbin
delse har vakt særlig tilfredshet er at vi har været istand
til selv at absorbere hovedparten av den store tonnage som
ved denne likvidationsproces har maattet skifte hænder,
Naar man ser bort fra seilskibstonnagen, har salg til utlandet
ikke foregaat i nogen foruroligende maalestok tilsammen
295000 ton i de sidste 3 aar, sammenholdt med 225000 ton
i tre-aarsperioden 1914—1916, og flaatens størrelse holder
sig omtrent paa samme høide som ved krigens begyndelse.
Dette kan tas som et godt tegn paa vore rederes tillempnings
evne underskiftende forhold, deres motstandsdygtighet over
for en saa eksceptionelt sterk paakjending, som de 2—3 sidste
aar har kunnet utvise, og deres sikre tro paa at kunne op
retholde Norges store skibsfartstraditioner i kommende onde
og gode tider.
Der er sikkert ogsaa meget som taler for dette syn. Vel
er der endnu et vanskelig stykke vei igjen før mange rede
rier har faat fast grund under sig. Vor konkurranseevne er
ikke saa sterk som før krigen paa grund av at skibsfarten
i den mellemliggende tid i adskillig utstrækning har været
et eksperimentalobjekt for socialvenlige ekstremister. Vi
trækkes med en større bemanding, strengere indrednings- og
utstyrsforskrifter for vore skibe end man har vovet at fast
sætte ide fleste andre land. Vi faar imidlertid være op
merksom paa at hvis man herved har kunnet opelske mere
tilfredshet og større arbeidsglæde hos vore sjøfolk hvad
jeg personlig betviler saa har det ikke været bortkastede
penger, hvad der er medgaat til disse foranstaltninger. Den
protektionistiske strømning i de store land og de vældige
statstilskud som rederinæringen mange andre steder nyder,
gjør det ogsaa vanskeligere nu end før krigen for et litet
lands redere som helt er henvist til personlige ressurser og
personlig dygtighet at gjøre sig gjældende i fragtfart mellem
fremmede land. Saa meget desto større grund burde det
være for vore statsmyndigheter til ikke at lægge sten til
byrden, men saa langt det maatte kunne forsvares under
hensyntagen til samfundets interesser forøvrig lette vilkaarene
for rederibedriften ved en efter de nuværende forhold bedre
avpasset social- saavelsom beskatningspolitik, som kan frem-
400 John O. Egeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
