Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John O. Egeland: Skibsfartens stilling før krigen og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
elske fondsoplægning og stimulere interessen for berettigede
nye tiltak. ”
nmSkulde dette la sig opnaa, vil der være grund til at
lægge desto større vegt paa de lyse sider som situationen
utvilsomt frembyr utover hvad her allerede er fremholdt. -
Et vigtig moment i denne retning er saaledes den stamme
av nye, praktisk og økonomisk indrettede skibe som vor
handelsflaate nu opviser. Vi har nu flytende under norsk
flag temmelig nøiagtig dobbelt saa stor tonnage under fem
ar som i 1914, eller ca. 480 skibe paa omkring 900000
bruttoton mot 430 skibe paa 457000 ton av saadan alder før
krigen. Denne tonnagekontingent optar ikke langt fra halv
parten av hele vor utenriksgaaende flaate.
Størsteparten av disse nye skibe tilhører rigtignok linje
selskaperne som ogsaa har hat en rivende utvikling i den
senere tid og gjennemgaaende staar særdeles vel rustet til at
møte selv en række onde aar fremover. Jeg kan nævne i
denne forbindelse at mens der i 1914 var sysselsat i regulær
rutefart mellem Norge og utlandet henved 200000 brutto
ton, er denne tonnagekontingent nu steget til 300000 ton.
Og mens vi før krigen bare hadde ca. 3000 ton i regel
mæssig fart mellem fremmede havner, har vi nu 130000 ton
i saadan fart.
For tiden (ultimo august) skulde ikke fraktmarkedets til
stand og utsikternetil lønnende sysselsættelse for vore skibe i den
nærmeste fremtid egentlig indby til optimistiske betragtninger,
Situationen er nemlig saa fortvilet som den vel kan faa blit.
Med fragter som gjennemsnitlig tangerer før-krigsnivaaet og
utgifter som overstiger sidstnævnte med 50—100 pct., skulde
det synes som økonomisk selvmord at holde skibene i fart. At
rederne ikke i stigende utstrækning har lagt skibene opiden
senere tid, skyldes i første række haabet om et livligere marked
utover høsten, saaledes som man f. eks. oplevet ifjor. Og
dernæst har for mange redere hensynet til sjøfolkene spillet
ind, ønsket om længst mulig at holde skibene i fart og
undgaa avmønstring av besætningerne med derav følgende
nød og elendighet for sjøfolkene og deres familier.
Med den hurtige sammenskrumpning av verdenshande
len som vi nu er vidne til, er imidlertid mange skibe kom
met i den situation at der faktisk ikke er fragt, d. v. s. lad-
Skibsfartens stilling før krigen og nu. 401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
