Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Karakterisering og Vurdering - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sen, det pirrende søde i en pragtfuld Undergangs rygende
Tragedie. . . . Eller man søger til de dulmende Gifte, de
hvide og røde Laster. Man læser Nietzsche og befæstes i sin
Ret til at udfolde sin Natur og indløse dens Krav uden Ind
skrænkning, selv om det er paa andres Bekostning. Man
rækker ud efter Indiens Nirwana, alt fjernt og europaflyende
griber man, hylder Tagore og forstørrer ham trods geografisk
og aandelig Afstand.
Eller man fantaserer sig op til Selvmordets sidste feber
søde og bitre Drik... . |
Og alt dette gør man, fordi der under ligger en Længsel
efter Stilhed, efter Fred, efter en ensom Ø i Sol, en gammel
By, hvor Blomster gror i grønne Haver og Tiden har sat sig
til Hvile.
Man spiller Dobbeltspillet, fordi Fodfæstet glipper, fordi
Værdierne flyder og intet synes fast, man spiller det for der
igennem at omsætte Tidsuroen til den rolige Tid, der er sikker
som Pulsslaget i ens eget Hjerte . ..
| Der er dem, der gaar uden om dette og intet Spil spiller
men fornagler sig i et Paradoks, den Selvopgivelse, der ligger
i en absolut Optimisme, saavel som en absolut Pessimisme.
Men de, der spiller dette Dobbeltspil mellem Virkelighed og
Forstillelse, er allerede trængt ind til noget af Tidens Kærne
og Væsen, har med begge Hænder fat i noget centralt, har
igennem et Forsøg paa en Karakteristik af Tiden allerede ud
vundet noget varigt af Kaos, noget af et Fodfæste midt i alt
det, der flyder, noget af hint archimediske Punkt, hvorfra Verden
kan bevæges.
IV.
Hvad man ellers kan mene om det sidste Aar med Hen
syn til Vurdering af dets Indhold, ét er man i hvert Fald
enige om: at det i en paatagelig Grad var et Afviklingsaar
og Opgørsaar, et Aar, hvor man aandede op efter Krigen og
Krigspsykosen, søgte at orientere sig i den Verden, Krigen
og navnlig dens Eftervirkninger i psykisk og materiel Hen
seende havde skabt. Man havde været vant til at leve i Øje
blikket, disponere og vurdere ud fra Øjebliksstemningen. Rent
Karakterisering og Vurdering.
4
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
