Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Karakterisering og Vurdering - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
psykologisk er dette forklarligt. Krigen skabte i Sindet en
voksende Mistillid til Fortidens Kriterier, og Fremtiden saa
vejløs ud. Der var blot Øjeblikket og Nuet tilbage, en faktisk,
kaotisk, Virkelighed, hvor enhver Tilfældighed kunde give
Impulser til Dispositioner, der hverken bundede i en Vurde
ring af Fortiden eller tog Sigte paa en Fremtid.
Den Desillusionerethed, som Krigspsykosen betød, avlede
en Ligegyldighed for Aandsliv, fordi man i dette væsentlig
kun ønskede at møde Resonans fra Øjeblikkets vejløse Kaos,
kun ønskede at møde den Illusion der kunde udvindes af
Foreløbighedens Stemninger og Forsæt og ikke det for Kunstens.
Liv afgørende mere, der ligger i at øjne Maal, som fører
ud over Øjeblikket i dets tilfældige Sammensathed, et Maal,
der kunde hæve Kunsten op over Virkeligheden i dens Begræns
ning, men netop derved faa Mulighed for ud af det øjeblik
kelige og tilfældige at redde d ét almene, der er Virkeligheden
i dens Uendelighed.
Tidens bedste Kunst blev derfor ogsaa Lyrikken, navnlig
Natur- og Stemningslyrikken, der jo kun drager Næring af
det øjeblikkelige, runder sig i Rytme om dets Indhold, fanger
dets Stemning og ikke mere. Det ligger ikke i Lyrikkens
Væsen at famle efter det mere, som Maalet betyder. Der
for vandt ogsaa Lyrikken Resonans i disse Aar, udløste noget
af vor Følelse overfor Omverdenen, var ogsaa en Slags Narkose,
en Rytmernes Dulmen af Kviden over en alt andet end har
monisk Verden. Hvad der var af ung Prosakunst stod usik
kert. Mikroskopiske Tilløb til tysk Ekspressionisme, lidt
Herman Bang, det rodløse, selvreflekterende, Følelsen fra
«Haabløse Slægter», «Stuk» og «De uden Fædreland» drevet
ud i en støjende, fantastisk Galgenhumor; ellers en jævn Indi
vidualisme; enhver lukker sig sammen om sit, lader Omver
denen med dens vældige Muligheder og Krav være, lammet
i Menneskesindets inderste Evne og Drift: denne at gøre et
Kosmos af Verdenskaoset.
Paa Baggrund af ovennævnte Karakteristik som Tilstands
bestemmelse for Tiden rejste der sig i Aaret 1922 i Danmark
en Bevægelse for at komme ud af det ulidelige i Øjeblikkets.
Desillusionerethed. Flere samtidige Foreteelser syntes gene
relt at tyde paa en Trang til Vurdering, til at betragte disse
8 Krigs- og Krigseftervirkningsaar i Sammenhæng for derved
562 Jørgen Bukdahl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
