Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Karakterisering og Vurdering - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folksts Fortid, mod den Sammenhæng mellem Folkets skif
tende Oplevelser, vor nationale Kultur betyder.
Denne Retning indad vil jeg kalde moderne Roman
tik, hvis en Glose er rummelig nok til at fastholde et Tids
fænomen, der endnu ikke er Historie.
Og ved Romantik forstaar jeg de Perioder i et Folks Liv,
hvor Følelsen for Sammenhæng mellem Fortid og Nutid
bliver et Vurderingsgrundlag for Folkets Vej og Maal i Dag.
Det er jo netop i Uaar, naar de ydre Holdepunkter glipper,
at et Folk griber tilbage til sin Historie for der at vinde Tro
paa sin Værdi i Nutiden, griber langt tilbage, til hvor Folkets
Vej gennem Aarhundrederne satte de tydeligste og ægteste
Spor, griber mod Saga, Folkevise, Middelalder.
Dette Udslag af et Folks Selvopholdelsesdrift kaldes Roman
tik. Thi som i det enkelte Menneskes Liv gives der ogsaa
i et Folks Liv Stunder, hvor det for den sjælelige Sundheds
Skyld maa være ene med sig selv, maa besinde sig paa sin
egen Særegenheds Struktur for at vinde Styrke til det Over
skud af sin Levedygtighed, som ogsaa kaldes Kultur.
Disse Ensomhedsstunder i et Folks Liv, hvor det afgræn
ser sig, for en Tid er sig selv nok, er de farligste, der gives.
Det er Skæbnestunder, og det er Krisestunder. Thi übevidst
udskilles i disse Stunder det bærende i en Nation, det skjulte,
den levede paa og som betød dens Indsats i Hverdagen, det
ses nu i Forbindelse med denne. .
Men af sjælelige Grunde er ogsaa saadan en Selvransa
gelse en Nødvendighed.
Denne Trang til at rette Perspektivet bag ud synes nu
at være det centrale
iTiden, ikke alene herhjemme men og
saa udenfor vort Lands Døre. Psykisk slappet efter Krig og
Krigseftervirkningen søger Landene i Leje i den kulturelle
Sammenhæng, hvoraf de som Nationer er fremgaaet. Noget
af Rekonvalescensens Psykologi stikker i dette Faktum, hvad
alle de, der jamrer over, at «Nationalismens» Tid er inde,
ikke ganske forstaar. Thi den nationale Selvovervurderings
og Afgrænsningstendens, der ligger i Ordet Nationalisme, er
noget rent ydre, der indgaar som Begreb i Hverdagens Poli
tik, men ikke har noget at gøre med hin Trang til at søge
indad mod Folkets historieblevne Liv; thi dette hænger
sammen med dets Evne og Vilje til at være til som Folk,
572 Jørgen Bukdahl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
