Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Karakterisering og Vurdering - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og være det paa en Maade, der hænger sammen med dets
Vækst gennem Tiderne. :
Thi Folket som Stamme er en Organisme, der er vokset
og sammenvokset under indre og ydre Betingelser, ud fra
Anlæg passet ind i et Milieu. Denne Vækst og denne Stamme
anlæggets Tilpasningsevne i de skiftende Omgivelser udvikler
Stammens Særegenhed som Folk fastholder, hvad Kinck
vilde kalde: Folkets Profil.
Sagt endnu engang: Trangen i Tiden søger indad. Et
Europa, der har nok med sig selv giver ingen ydre Støtte
punkter. Folket er ene med sig selv, vender sig mod For
tiden for at faa sin Værdi i Nutiden bekræftet, afgrænser sig
for en Stund, for igennem Perspektivet rettet bagud igen at
vinde Fodfæste for og Tro paa Opgaver, der fører fra Nutiden
og ind i Fremtiden. Og jeg gentager: I dette Faktum stikker
Rekonvalescensens Psykologi. Dette belyser nemlig de Indven
dinger, der rettes mod Arbejdet for at give Orienteringstrangen
Vejen indad. .
Man er bange for at Nationen skal forsumpe i denne sin
Afgrænsning. Den mellemfolkelige kulturelle Paavirkning, hvor
bliver den af? Den europæiske Horizont? Og vor Føielse af
og Arbejde for at være et Led af det internationale Kultur
arbejde? Jeg svarer: Det foreligger ikke, ikke endnu. Det fore
ligger ikke før Nationen gennem denne Rekonvalescens, gen
nem denne kulturelle Selvransagelse, som Vejen indad betyder,
er blevet klar over sine egne Forudsælininger, Årten af sin
Kultur og sin Evne til at omsmelte de fremmede Paavirk
ninger til eget Behov og Vækst. Men saa foreligger ogsaa det
internationale Spørgsmaal, og da kunde det hænde, at Norden
havde mere at give Europa end omvendt. Jeg kan
ikke slutte denne Artikel uden at minde om nogle Ord af
Professor Starcke. Han var en af de første herhjemme, der
under Krigen og efter den søgte at øjne Muligheder for dansk
kulturelt og socialt Liv. Hans Sans for det historiske hang nøje
sammen med hans Sans for det aktuelle. For det centrale i
Tidens Interesser. Jeg mindes Forelæsninger af ham om
Middelalderens Filosoffer, og han viste, at meget af det, der
er Sprængstof
i Nutiden, det havde de allerede fat i: en for
underlig udifferentieret Tid trods al Skolastik, en Tid, hvor
Karakterisering og Vurdering. 573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
