Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Klassicisme og den indbildte herlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassicisme og den indbildte herlighet
Der var i det hele tat «slibrige tilstande». Al aktivitet til det
gode er borte. Penia faar ret,
Seiv sier Holberg, at «Plutus bærer prisen av alle mine
komedier. Adskillige holdt det ogsaa for et av de anseeligste
stykker som nogen tid har været førestillet, men de frygtet
at det vilde ha samme skjæbne som Moliéres Misantrope,
som læses med admiration, men sees med koldsindighet.
Andre var av motsat mening, og disses haab slog ikke feil.
Intet stykke er med mere succes blit spillet. Endskjønt
moralen deri er sterkere end i noget andet stykke, behaget
det dog unge og gamle, lystige og ærbare folk, høie og lave.
De lystige scener hadde samme virkning som forgyldning paa
bedske, medicinske piller».
Det var naturligvis noget mere end gammelmandskjær
lighet til sit yngste barn som dikterte Holbergs store forkjær
lighet for Plutus. Her hadde han forsøkt, og som han seiv
synes ogsaa lykkes, at fremstille selve «jobbetidens» mentali
tet, den aandelige krise konjunkturgevinsten og den naive
optimisme bragte ind over et samfund. At de bedske piller
var slik sukret at publikum jublet, smigret den gamle kome
diedigter, og han noterer med glæde at moralen var skarpere
end i noget andet stykke. Publikum kjendte ogsaa saa altfor
godt til hele billedet, der var gaat mange konjunkturbølger
over samfundet i Holbergs levetid. Her hadde Holberg tat
op selve pengevæsenets aktuelle problem. Hele hans gjer
ning var jo at arbeide frem redelige værdimaal. Det gjaldt for
ham det samme som for Galilei og for alle klassiske tider,
«at maale ting som kan maales og tvinge det ind under maal
som endnu ikke er det». Det gjælder at kunne ordne, veie,
tælle, dele.
Penger var netop en slik værdimaaler. Den repræsente
rer en rent abstrakt menneskelig aandsfunktion, der som
kulturerobring er like vigtig som sprog, retsliv, kunst, idet
ogsaa den stadig skaper nye gjensidighetsforhold mennesker
imellem. I og for sig er ikke penger mere moralske eller
umoralske end enhver anden værdimaaler t. eks. fot
eller pund, men ved pengenes sterkt intellektuelle karakter
at indbildt herlighet
til strikke den vil være.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
