Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Klassicisme og den indbildte herlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassicisme og deil indbildte herlighet.
Kom maalestokken i uorden, saa kom i værdierne uorden,
samfundsbegreper, selve menneskesindet. Det var begyn
delsen til kaos, staten var falskmynter. Dette var noget
klassicismen kjendte vel til. Stadig hadde tyranner og slette
styrere slaat daarlig mynt, ikke holdt sit pengevæsen i orden.
Det var saa at si et kronisk tilfælde i rotede stater, hvilket
helt enkelt efter klassisk synspunkt bestod i at tyran
nen eller de slette styrere bedrog sine egne borgere. Straffen
fulgte ogsaa umiddelbart. Selvfølgelig maa første betingelse
for en velordnet stat være, at ikke staten seiv bruker falske
maal. Kun spillere og spekulanter vil i længden trives der hvor
et naivt falskmynten er i sving. Ingen jeremiader vil forandre
denne for al handel og mon ikke ogsaa for alle menneske
lige forhold grundlæggende lov, at der hvor man holder rede
lige værdimaal, dit søker man hen med det som skal maales.
I en forestilling fra Akershus slolslov av 1721 tales der
om «ret commercie» som i alle kongeriker og republikker er
nervus rerum gerendarum den fornemste drivfjær i alle
menneskelige ting. Hvad mente saa klassicismen med «ret
commercie»? Det var helt enkelt at holde orden i pengevæ
senet, at skape de rette værdimaal, hvorved man undgik
økonomiens indbildte herlighet, alle disse svindelværdier, hvor
der ikke staar konkrete ydelser bak. Det gjaldt først og fremst
at skape stabilitet, og dette mente man at opnaa ved at gjøre
guldet til den faste, økonomiske værdimaaler. Det eiet sit
sterke, primitive tak over sindet, det hadde jo været menne
skehetens stabileste værdimaaler gjennem aartusener, og dette
gav det en glans som virket paa klassisk sind. Guldet eiet
næsten en egen iboende kraft, som radium der kastet ut selv
stændige magtstraaler. Forestillingen av guid eller mangel
paa guid virket ansporende eller lammende, og guldreserver
hadde gjennem aartusener hat en ren psykologisk virkning.
Men det vigtigste ved guldet som værdimaaler var dets knaphet
og at det var unddrat statens vilkaarlighet. Man hadde set nok
av balanseløse regjeringer som hadde faldt for fristeisen at skape
falske værdimaal, og netop denne statens vilkaarlighet, dens
forsøk paa at lave falsk mynt gjaldt det at sætte en stopper for.
Plutus blir saaledes symbolet paa den værdiløse overflod
og Penia paa den værdifulde knaphet. Det er blit vor tid
forundt helt at kunne dokumentere det rigtige psykologiske
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
