Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - A. Interesseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Erhält sich das Getriebe
«Durch Hunger und durch Liebe.»
Klassekampens teori.
motiveringer i historiens proces endnu mere og forkynde
en lære som omtrent indeholdes i ordene :
«Einstweilen bis den Bau der Welt
«Philosophie zusammenhält.
Man vil med andre ord gi uttryk for den anskuélse at de
avgiørende motiver i historiens gang, er de drifter som sigter
mot opnaaelsenav bekvemmeligheter, nyttige og vitale værdier.
Man mener at menneskene ikke handler for Guds skyld, men
nåar det kommer til stykket altid kun for denne verden (slik
som Augustinus og Dostojevskij har uttrykt forskjellen
mellem de to synspunkter).
Det synes mig ialfald at være den betydning som grund
læggerne og forsvarerne av interesseteorien har lagt i ordet,
hvad jeg nu vil forsøke nærmere at bevise. Den moderne
lære om menneskets usselhet gaar vel tilbake til de to store
pessimistiske filosofer Hobbes og Spinoza: Mennesket
ledes mere av vild begjærlighet end av fornuften ; alle
drives av sin egen vellyst, det var deres mening. Men
deres principielle rationalisme bevarte dem dog for at forsøke
paa at konstruere historien ved hjælp av interesseprincippet
alene. Dette skridt tok først de naturalistiske historiefilosofer
i det 18de aarhundrede.
Blandt dem indtar, saavidt jeg kan se, Mandeville en
særlig fremragende plads (fabelen om bierne 1723). Han var
den første som bevisst stillet interesseprincippet i midtpunktet
av sin historieteori, i bevisst motsætning til den milde Shaf
tesbury lærte han følgende:
Der kan ikke gives to motsatte systemer. Ganske visst
vilde det være skjønt om Shaftesbury hadde ret: «men
hvor sørgelig at han ikke har ret.» Ifølge Mandeville har de
forskjellige motiver som driver mennesket, alle sammen sit
midtpunkt i selvkjærligheten. Mellem vilje og lyst er der
ingen forskjel, og handlinger som blir foretat i] strid med
vor lyst, er unaturlige og krampagtige. Men ut fra dette
centrum, hvorfra alle laster utspringer, flyter ogsaa al histo
riens storhet; de av Shaftesbury lovpriste dyd er : ærbar
het, omgjængelighet, godhet, tilfredshet, nøkternhet er bare
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
