Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - A. Interesseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
støtter for et slapt samfund; de kan være gode nok til at
bygge op et munkeliv paa eller i det høieste en landlig freds
dommers liv. I den store verden slaar de ikke til. Til at
vove og fuldbringe noget, egner de sig ikke. Kun de saa
kaldte «slette» egenskaper, fremforalt jagt efter vinding, er
hvervsdrift, er det som driver fremover, og som lager historien:
the necessities, the vices and the imperfeclions of men».
Efter Mandeville og for størstedelen paavirket av ham
opstaar da en hel skare av interesseteoretikere navnlig i
Frankrike : Forløpere for denne utprægede interesseteori
hadde Montaigne (1523—1592) og La Bruyére været.
Men de kjender endnu ikke selve interessens begrep. Deri
mot dreier Condillac’s, Holbach’s, La Mettrie’s,
Wequelin’s, RaynaTs, Linguefs og fremfor alle Hel
vetius’ lærdomme sig om dette begrep. Helvetius, den
mand som efter den fornemme Turgots mening hadde
fortjent at bli prylt op.
Helvetius stiller i midtpunktet av sin historiebetragt
ning den sætning: «kjærligheten til os seiv er vort væsens
evige drivkraft». Men denne selvkjærlighet er lystdrift i
ordets aller snævreste betydning: «den fysiske følsomhet er
menneskets eneste drivkraft». Ogsaa tilsyneladende [ganske
anderledes motiverte handlinger, f. eks. velgjørenhet, lar sig
føre tilbake til den sanselige nydelses krav (denne reduktions
proces, som blev saa yndet, hadde allerede D. Hume be
spottet som «filosofisk kemi»).
Men «interessen», som for Helvetius er historiens bestem
mende faktor, er ikke noget andet end denne stræben efter
nydelse.
Et av de tidligste forsøk paa at fremstille historien fra
interessestandpunktet er Raynal’s Histoire des Deux Indes
(1771); en av de tidligste sociologier, som opbygger samfundet
paa interesseprincippet, er den forbausende bok av John
Millar: The Origin of Ranks (1771). Paa den europæiske
historie blir princippet først anvendt av restaurationstidens
franske historikere.
Fra begyndeisen av finder vi i interesseteoretikernes an
skuelser følgende opfatninger sammenstillet:
1. de altbeherskende interesser er de materielle, inter-
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
