Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - A. Interesseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampens teori.
kan først helt ut forståa denne nye mennesketype nåar vi
stiller ham i motsætning til motstanderne, som var fornemme,
aristokratiske naturer i sikre ophøiede stillingen Cum b er
la nd biskop av Peterborough; Shaftesbury — jarl os. v.
Turgot, baron, uradel, statsminister, æresmedlem av lAca
demie des Inscriplions et Belles-lettres.
Men for at forståa tilblivelsen av disse idéer maa vi ogsaa
ta i betragtningden idéologiske indflydelse hvorunder disse teo
retikere stod. Man har ofte kunnet fastslaa den overveiende be
tydning, som den i denne tidopdukkende rene naturvidenskap
hadde, ogsaa for opfatningen av samfundet og historien. Man
søkte efter de mest mulig mekaniske tydninger, ogsaa av den
menneskelige natur og av historien, og forfaldt til en «fana
tisk sjælelig monisme». Saaledes «opdaget» man i den sede
lige verden og i historien «egennyttens lov», ifølge hvilken
én grundkraft opretholder det hele.
Men at man netop henfaldt til egennytten, hadde sin
grund i det almindelige frafald fra platonismens og skola
stikkens absolutte værdilære; dette frafald fuldbyrdet sig iden
samlede moralfilosofi fra Hobbes og Spinpza av: godt og
ondt blev sat i forhold til individet, blev likestillet med det
nyttige og det skadelige.
Men de psykologiske og ideologiske omstændigheter blan
det sig nu paa det inderligste sammen med tidens sociolo
giske forhold, hvis indflydelse paa interesseteorelikerne ligger
klart i dagen. Den tiltagende opløsning av fællesforbundene,
d. v. s. den tiltagende association (i Tönnies’ betydning av
ordet), hadde forringet fællesfølelserne og sympatifølelserne.
Den voksende kapitalisme viste erhvervsprincippets, det rene
entreprenørvæsens stigende magt samt underkuelsen av løs
arbeideren. Man de ville s tænkning kredser jo om den ka
pitalistiske entreprenörs psykologi. De økonomiske interes
sers overmagt blev en historisk kjendsgjerning. Dertil kom
den tiltagende demokratisering av samfundet og av samfunds
og historieopfatningen: nåar ikke mere helgenerne og
heltene lager historie, men masserne, saa kan de avgjørende
motiver vistnok kun være massemotiver. Ved at fastslaa
dette blotlægger vi atter en rot til den naturalistiske historie
opfatning.
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
