Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - B. Klasseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampens teori.
dele av helheter sier jeg, viser ifølge sin idé hen til helheter.
Et egte professionssamfund (Berufsgemeinschaft) er f. eks.
ikke den samlede sum av de personer som utøver en
bestemt virksomhet, seiv om de har sluttet sig sammen for
at repræsentere sin interesse. Et slikt samfund er det av
selve livsstillingens idé følgende fællesskap, som indlemmer
sig organisk ien helhet. Standen avleder ikke sin tilværelse
av de enkelte personers vilje til at slutte sig sammen, men
av forfatningen i den stat inden hvilken de funktioner som
er bestemt for den, paaligger den. Et «egte» politisk parti er
ifølge Edm. Burkes definition «en gruppe av mennesker
som forener sig paa grundlag av et av dem alle anerkjendt
princip (som altsaa var tilstede før dem) for at stille sine
fælles anstrengelser i den nationale interesses tjeneste» (hvis
eksistens altsaa danner partiets forutsætning). Ordet parti
kommer av det latinske ord pars.
Den sociale naturalisme staar teoretisk imot disse idealis
tiske forbund, og eftersom samfundet blir mere og mere ato
miseret, saa opstaar der ogsaa i virkeligheten en ny slags
sammenslutninger naturalistiske forbund eller
interessegrupper. Men dette er grupper av individer,
som avleder sin eksistens av den fælles ytre stilling og derav
følgende likeartethet i interesser. Hvor saadanne grupper
slutter sig sammen til forbund (hvad ikke er nødvendig),
opstaar disse i virkeligheten ved sammenslutning av enkelte, ved
aggregation. Og de gjennemgaar følgende trin : først er de der
kun et antal av individer med likeartede interesser, derefter
en sum av likeartet interesserte individer, saa vaakner i nogen
og altid flere og flere av disse individer bevisstheten om deres
fælles interesse; saa forener de sig til varetagelse av sine fæl
les interesse; endelig opstaar en fælles gruppeinteresse, som da
ogsaa kan virke übevisst, men som aldrig kan bli en sam
fundsinteresse, fordi interesseforbundet i mangel av en enende
idé, ikke danner noget samfund.
Paa grund av interessernes uendelige mangfoldighet, gives
der en uendelig mangfoldighet av interessegrupper (og i visse
tilfælde ogsaa av interesseforbund): kinoskuespillere, frimerke
samlere, lokomotivførere, blikkenslagere, avisredaktørero. s. v.
En av disse interessegrupper er nu ogsaa den sociale klasse,
nemlig den storgruppe, som omfatter mange enkelte in-
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
