Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Vor gamle bondekultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor gamle bondekultur.
tema, faar nu sin store betydning i vort lands stilhistorie. Vi fol
ger den romanske kunst og gotikken, den konstruktivt klare
og rike renæssanse og den pompøse barok og den sirlig
snoede rokoko i alle disse stilarters eftervirkninger paa vor
bondekunst, enten det gjælder træskurd eller sølvsmedkunst,
rosemaling eller teppevævning. Bølgeslagene fra de store kul
turstrømme nåar gjerne et hundredaar senere op til os, men
her er altid en vaaken kunstsans som kan ta imot impulserne
og gi dem sin egen selvstændige form. Man faar et overvældende
indtryk av den gamle bondekunsts omfang og rigdom, dens
trang til utfoldelse og sikre slilpræg.
Selvfølgelig tar vi ikke længer saa begeistret romantisk paa
bondelivet som før. Vi i vor realistiske og empiriske tid føler
os mere i slegt med Eilert Sundt end med Henrik Wergeland,
og vi ser at de Tidemandske skildringer, som oftere smykker
Visteds bok foruten sine reelle og rike detaljer gir os
bonden i søndagspuds og ikke i hverdagslaget. Bakom odels
bonden og hans djerve selvhævdelse ser vi gammel folketro
og overtro trække forbi som tunge sjæledræpende uveirsskyer
fra svundne tidsaldre, og konservativt som hele bondesam
fundet er, bærer det mangen gang paa helt primitive fore
stillinger som binder tanken og magtstjæler sindene. Selv
følgelig er der ogsaa i bondesamfundet et svelgende dyp be
fæstet mellem over- og underklasse. Mens kunsten brer
sig i overklassen, har de skumle sider av folketroen og folke
skikken mest tilhold i underklassen. Det vilde, selvom det
litet tiltaler vor nationale stolthet, ha sin store interesse at se
tydelig fremhævet hvorledes den fattige husmand og den slit
somme stril levet sit hverdagsliv og tænkte sine tanker i sine trange
stuer, mens storbonden satmægtig og trygpaa sin ættegaard. Se
fremhævet den sociale stemning og det reelle samfundsliv — eller
mangel paa slikt som bondesamfundet avfødte. Men trods alle
mere forstemmende indtryk viser dog vor gamle bondekultur
tat en bloc at den hadde en merkelig kraft og vekst.
Den bevarte sammenhængen baade bakover og til siden, og
det er jo den vi først og fremst har at takke for at landet
som kulturland betragtet har en hel og übrutt tradition at
vise tilbake paa, like siden nordmænd for første gang satte
bo i Norge. Forsaavidt kan vi si at Visteds bok har en like
frem national betydning. Særlig nu i vor tid, da den gamle
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
