Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Vor gamle bondekultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Eitrem.
bordekultur truer med at frynses op som et gam melt aaklæde*
Efter læsningen føler vi os mere hjemme her end før, vi vet
at vi her i Europas nordlige utkant altid har hat en baade
europæisk og national kultur inden vore landegrænser, og at
norsk kultur i kraft av sin odelsbaarne sikkerhet fremdeles
har sine store opgaver og fjerne maal. Endelig faar den
norske bymand paa denne vis forutsætninger til at forståa
og vurdere bondekulturen, som mangen gang er ham frem
med og usympatisk i sine mest alderdommelige og abstruse
former. Man kan jo likevel aldrig komme forbi den, og i
saa mangt og meget —f. eks. i omgangstone er den
bykulturen helt overlegen.
Noget savner man i boken om «Vor gamle bondekultur».
Det er sideblik til andre ländes, specielt vore skandinaviske
frændefolks bondekultur og bondeliv. Hvor fattige er vi f. eks.
ikke paa folkelige fester, nåar man tænker paa hvorledes
landsbylivet i Danmark og tilsvarende i Sverige foldet
sig ut. Vi ser os her hos os ofte forgjæves om efter paral
leler til den høistemte eller skjemtende festbruk, til den fine
og naive poesi, til de mange slags optog, dans, fortællinger,
som vore frændelande og landene sydpaa har i overflod. Hos
os har bondens liv mest samlet sig om gaarden og ætten,
mindre om grænden eller bygden. Her har vore fjelddaler
virket tæmmende og indsnævrende, mens den kollektive fest
glæde i andre lande brister frit og naturlig under aapen him
mel. Nordmanden kunde nok, hvis det røinte paa, «løfte i
flok», men glæde sig i flok det laa, ser det ut for, mindre
for ham, saasnart han satte foten utenfor husvæggen.
Vi savner fremdeles i Visteds bok efter min mening en
tydeligere understrekning av kristent og hedensk, av urgam
mel arv [og nyere tilskud, samtidig som vi gierne vilde ha
set klart fremhævet f. eks. det urgamle i vor navneskik, i
vor odelsret o. lign. Det er jo en av de sværeste opgaver
tor forskningen at eftervise den lagvise dannelse i kulturen.
Men det er da mer end sandsynlig at der mangen gang f. eks.
bakom vor helgendyrkelse levet urgammel hedensk gudetro.
Vi hører om «Torbjørn» i Vraadal at han hver lørdag blev
tvættet og anbragt i høisætet og om julen traktert med øl
som blev sat paa hodet hans i en skaal. Dette er da vel
ældre end kristendommen! Vi tænker samtidig paa «St. Ni-
114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
