Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Om forstaaelsen av fremmede folk - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ora forstaaelsen av fremmede folk.
end en frase for festtaler og søndags-lederartikler, saa kan det
bare legemliggjøres ved evnen til forstaaelse. Av traktater og
institutioner av nogensomhelst art har forstaaelsestanken, om
overhodet noget, saa ialfald ikke noget væsentlig at vente sig.
Mens pacifismen henvender sig til masserne og søker at vinde
dem for sig, blir disse fuldstændig utenforliggende for forstaa
elsestanken. Dette erkjender ogsaa Galsworthy, nåar han sier:
«Folk i sin helhet vil aldrig slutte sig sammen, aldrig ha me
get fælles, aldrig være istand til at opfatte hverandres gjensi
dige synspunkter.» Man hører vistnok oftere tale om en
«forstaaelse mellem folk og folk», men jeg tilstaar, at jeg er
ute av stand til at tænke mig noget derved. Folkene blir
sommetider under bestemte politiske konstellationer grepet av
store bølger av sympati (og antipati), men disse bølger efter
later ingen varig virkning. De gaar, som de kom, og underti
den har deslige massebevægelser, som f. eks. polakbegeistrin
gen i trediveaarene, snarere bidraget til at forvirre opfatningen
av et folks sande karakter. Massen har ingen interesse for for
staaelsen av andre nationer, den mangler den dertil nødven
dige vide horisont. Og tilslut maa man huske, at evnen til
forstaaelse overhodet bare kan trives som den fineste blomst
av en høitutviklet aandelig-sjælelig kultur hos individet. Saa
ledes er det da bestandig og udelukkende den enkelte forstaa
elsestanken henvender sig til, og bare som den frie personlig
hets utslag kan forstaaelsen av andre folk opstaa. Erindrer
man nu, hvor sjelden man her i livet møter mennesker,
som i aand og sandhet har vilje og evne til at forståa sine
medmennesker, saa kommer man til det resultat, at kredsen
av dem, som besidder forutsætningerne for den fjernerelig
gende, mere omfattende og indviklede opgave: at forståa
hele folk, alt paa forhaand maa være meget indskrænket.
Forstaaelse av andre folk er ikke ensbetydende med viden
om dem det er organisert, levendegjort viden. Der findes
nok av lærde herrer, som skriver tykke bøker om fremmede
folk og hvis forstaaelse av dem allikevel er inderlig skrøpelig.
Man maa saa meget desto sterkere holde sig for øie forskjel
len mellem viden og forstaaelse, som det moderne dannelses
system, som bekjendt, i store mængder meddeler viden, som
bare for en liten del blir aand. For der har man kanske de
enkelte dele i sin haand, men mangler desværre bare det
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
