Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Samtiden. 1924.
De klassiske dyder og anarkiets moralister.
lige at de, hvis de blot har historisk hævd, er uendelig meget
at foretrække for forandringer og nyhetsmaken. De av mine
venner som har forsøkt paa at reformere verden gjennem
nye teorier har saa langt fra faat bugt med lastene, at de
tvertimot har øket dem.» Likeoverfor den tomme kundskaps
og intelligenshovmod, som verden til alle tider har været saa
rik paa, har den livskloke skeptiker formet det monumentale
billede av kornaksene. «Det er med de lærde som med
kornaksene. Saalænge de er tomme hæver de stolt og dri
stig sine hoder mot himlen, men nåar det modne, tunge korn
fylder dem, begynder de ydmygt at sænke sit hode mot
jorden.» Igjen en replik fra sindighetens, fru Prudentias, verden.
Tiltrodsfor Montaignes frie intellektualisme og hans renæs
sanseanarkisme er der et dypt fællesskap mellem hans be
kjendte krav «jeg vil ha ro» og hans store samtidige aands
frænde Henrik IV, som mente at «Paris var en messe værd».
Montaigne forstod fuldt ut den store konges berømte akkord,
som skulde skjænke Frankrike den ro landet saa høilig trængte.
Henrik IVs messe i Paris blev da ogsaa en messe i graalys
ningen mot dag, mot ordenen og disciplinens nye dag viet
klassicismens vernende og byggende ideer. «Akkordets aand»
som alle store samfundsbyggere, alle kongelige naturer maa
beherskes av, var Henrik IVs bærende tanke. Det var det
græske maatehold, Sofrosyne, som med ham atter holdt sit
indtog i fransk statskunst og fransk kulturliv. Det konser
vative i Montaignes anarkiske sind peker i samme retning.
Gjennem fransk aandsliv og kultur gaar imidlertid helt ned
til vore dage ved siden av de sterke, klassisk opbyggende og
vernende kuiturkræfter —ja helt indi selve den franske konser
vatismes rot et visst uvorrent element, som forresten ogsaa
græsk væsen hadde, og som gir netop den konservative side
av fransk civilisation en eiendommelig vitalitet og rigdom.
Paa den anden side fornegter sig aldrig seiv i fransk anar
kisme den klassiske oprindelse, saaledes at man her altid
møter en god portion bon sense, hvilket saa ofte mangler i
det germanske og russiske radikale hysteri. Det er sagt at
franskmændene fødes letsindige, men med sans for maatehold.
Mon ikke nordmændene fødes maateholdne, men med sans
for letsindighet. La Rochefoucauld har hele denne franske
aandsanarkisme, med dens rigdom av bon sense og livsvisdom,
193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
