Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De klassiske dyder og anarkiets moralister.
Her har vi Holbergs livssyn, idet han mente at de klas
siske dyder hadde meget vanskelig for at gjøre sig gjældende
i individuelle adelssamfund og særlig i de romantiske demo
kratier med de store talere og massen som regjeringsmagt,
med apparance istedenfor realitet, skinhellighet istedenfor ret
færdighet, kritik istedenfor sindighet. Klassicismens moral var
som sagt at finde middelveien, hævde det almene, statens og
samfundets ret. Det .nye livsideals teoretikere forkastet i
princip det individuelle, den enkelte skulde tugtes. Individet
faar tænke paa at han ikke er den eneste indbygger i sam
fundet. Man maa føie sig s’accomoder i sin almindelighet
og efter sine medmennesker i særdeleshet. Man maa anpasse
sig proportioner, conformier. En gentleman bør dæmpe
sig seiv, som sin stemme. Ja, stemmen skulde man arbeide
med og passe paa, at «den gjør sig gjældende i et middel
stort rum». Holberg, som satte pris paa Montaigne for hans
klokskap og enkelhet, kan vel at merke som klassiker ikke
rigtig like individualisten i Montaigne og reagerer mot at han
stadig taler om sig seiv.
Arbeidet paa at skape det klassiske menneske og det
klassiske samfund med de klassiske dyder gjenspeiler sig i
hele sin styrke hos Holberg, men for at faa hele rigdommen,
maa man ogsaa gaa til de store, franske klassikere Corneille
og Moliére samt til Racine hvor det gjælder det intime
følelsesliv. For de store, klassiske læredigtere Corneille,
Moliére og Holberg var det selvfølgelig av underordnet be
tydning om de skrev tragedier eller komedier. Det var den
pædagogiske Eros som drev deres kunstnergjerning frem.
Naar det gjælder at moralisere, regner Holberg komedier og
tragedier for omtrent like bra, men tragedier, mente han,
kræver vers, og han forstaar at hans anlæg ikke netop laa
for poesien, desuten tar det saameget lid at lage vers.
Tragedien tinder han desuten er litet egnet for Norden.
Dog «udi alle mine materier enten de udføres udi ærbar stil
eller udi skjemt og ironier, enten udi adagio eller presto, udi
simpel eller tripel takt, saa har de dog et og samme sigte,
nemlig at opmuntre til dyd og duelighed.» Corneille skrev
ogsaa som bekjendt stadig komedier, og man kan i virkelig
helen ogsaa i flere av hans tragedier være litt i tvil om hvor
vidt ikke komediedigteren imellem stikker litt frem i trage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
