Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
folk urimeligheter, falske teorier og barokke lærer i økonomiske
spørsmaal, saa ophører ikke troen paa disse lærer, teorier og
«fakta» derved at rovhuggeren blir finansminister og maa
bruke fornuft for at tale folk tilrette. Det samme gjælder
paa de etiske omraader. I en manende bok «Skogen og
folket» har Christian Gierløff vist at det norske folk i det 19de
aarhundrede gjennem rovhugst har ødet nationale værdier i
ahyggelig grad, ja truer med helt at ødelægge et av vort lands
største naturherligheter. For en antikvarius i manges
øine et slags finere skjældsord har denne rovhugst i det
19de aarhundrede ikke bare ødet skogen men ogsaa betydelige
antikvariske kulturværdier i vort land, og kun den som sitter
oppe i arbeidet for at verne disse værdier, vet hvor truet stil
lingen er. Skulde dette kanske ogsaa gjælde andre anti
kvariske værdier, moralske og nationale traditionsværdier ?
Betegner det 19de aarhundrede et saa vældig nationalt og kul
turelt fremskridt som vi forestiller os? Kommer man som
forfatteren av dette opsæt fra arkæologien og kulturhistorien
og herfrå ser paa vort lands almene forhold, tar disse sig
imellem noget anderledes ut end nåar man lægger hoved
vegten paa det politiske. For kulturhistorikeren speiler sig
det nationale liv først og fremst i et folks sæder, i dets livs
visdom, livsvilkaarenes traditionsbundne samstemmen med et
folks lynne, dets evne til at gi sit lands dannelse, dets ydre
og indre kultur et hjemlig præg. Netop her evnet vi at skape
et norsk nationalt miliø i det 18de aarhundrede som det 19de
i alt væsentlig har levet paa, ødelagt og spyttet paa. Paa et
saa vigtig omraade som arkitektur eiet vi en helt hjemlig,
klassisk stil, norsk og særpræget. Og ornamentikken gav et
kunstnerisk uttryk for vort folks lynnesdrag. Hele rytmen
i vor ornamentik, vore bønders og vore kunsthaandverkeres,
har netop i denne tid en spillevende, klassisk rytme, omformet
efter det hjemlige sind. Arkæologisk set har vi to sterke, av
balanserte kulturperioder i vort land, det 13de og det 18de aar
hundrede, Haakon Haakonssøns og Ludvig Holbergs tidsaldre.
Det er forsaavidt ganske karakteristisk at det nu er blit saa
aktuelt at redusere Haakon Haakonssøn, denne vor betydelige
og avbalanserte kongeskikkelse. En uttalelse av en av
middelalderens klokeste og mest kritiske personligheter,
Matheus av Paris, viser kongen klart med de klassiske dyder:
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
