Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De klassiske dyder og anarkiets moralister.
«est enim vir discretus et modestus atque bene literatus»
han var indsigtsfuld, sindig (prudentia!), han var vel avbalan
sert (sofrosyne !) oggrundig boklærd (humanist!). Modestus, denne
klassiske dyd, som ogsaa fra middelaldersk standpunkt var den
største kompliment man kunde gi en kongelig personlighet,
oversætter Halvdan Koht i en avhandling, hvor det gjaldt at
redusere Haakon Haakonssøn paa hertug Skules bekostning
med en «smålåten kar». For vor tid skal det helst være
noget smaaskaaret over det avbalanserte. Hvis man over
sætter det franske chevaleresque med gampete, og derpaa byg
ger en historisk karakteristik, vil billedet let kunne bli mere
hesteagtig end ridderlig, og den som mener at landsmaalet
har stor betydning for at opbygge en national, det vil si en
vernende følelse i vort land, kan ikke rigtig like at se det
brukt til ved glosedialekt at fortegne en av vor histories av
balanserte, klassiske og nationale kongeskikkelser.
I hvert fald er de klassiske perioder i det 13de og 18de aar
hundrede med den nære forbindelse med den vesteuropæiske
humanisme like nationale som de barokke, romantiske, in
dividualistiske og anarkistiske aandsstrømninger, som fra Mel
lem-Europa er naadd op til os. Vi kan mot alt dette anti
humane og paradoksale livssyn, som skalvære saa særlig norsk,
sætte netop disse aarhundreders hjemlige klassicisme. Det
interessante er imidlertid at intet sted förekommer det mig
har bruddet med klassisk livssyn hverken i Frankrike eller
i Tyskland slaat saa høie flammer mot tidens idéliv som
dengang Søren Kierkegaard indenfor voldene i det hyggelige
Kjøbenhavn i 1840-aarene tændte sit genis voldsomme offer
ild Var det ikke Holbergs Kjøbenhavn som stort set blev sat
ild paa? Holberg hadde stevnet de gamle, norske kulturveie
vestover, og det var dette kulturmerke han plantet i Dan
mark, det var klassicismen i et norsk sinds utformning som
med ham erobret Kjøbenhavn. Danmark har ligget nærmere
Mellem-Europa med dets langt mere barokke og romantiske
aandsstrømninger. En tilfældig uttalelse fornylig i «Berliner
Tageblatt» fortæller hvorledes det danske hof og aandsliv før
Holberg var tysk og viser hvorledes Holberg ikke blot stillet spro
get «auf eigene Fiisse, sondern entfremdete ihren dem deutschen,
indem er sie mit seinem der deutschen völlig fernstehenden
Witz durchdrang dass sie zu einem selbstständigen Gebild
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
