Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. Sitje: Lagmandsrettene - II. Historik - III. Angrepene paa lagmandsrettene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111. Angrepene paa lagmandsrettene.
16 - Samtiden. 1924.
Lagmandsrettene.
Helt til omkring 1600 hadde vi denne lagretteinstitution. Vi
var indtil föreningen med Danmark og endnu en tid frem
over bedre utstyrt i procesret end de fleste andre land, Eng
land iberegnet. Under föreningen faldt vor gamle, nationale
retsforfatning omtrent helt i grus. Vi fik tysk-danske embeds
mandsdomstoler, som fortrængte lægmænds deltagelse i rets
pleien og det væsentlige forøvrig av den gamle procesordning.
Efter ophøret av den sørgelige forbindelse i 1814 har alle
nationalsindede kræfter i vort folk søkt at bygge op en mo
derne, demokratisk retsordning paa de ældre tomter og saa
vidt mulig at benytte de gamle byggestener. Hvor laa det da
ikke nær for os at oprette, baade i navn og gavn, de gamle
lagstole og gjenindføre lagretten som dømmende bestanddel
av domstolen, idet vi forøvrig forbedret vor procesord
ning, alt som ledd i vort selvstændighetsarbeide. Det
er bare saa merkelig og sørgelig, kan man si, at ledelsen for
de konservative politiske kræfter i vort land gjennem de mange
aar ikke synes at ha hat øie for denne nationale side av vort
retsliv. Først nu er der inden konservative kredser visse
tegn til en voksende forstaaelse i det hele av de nationale
værdiers betydning i det offentlige liv.
Den reiste bevægelse mot lagretteinstitutionen er en gjen
ganger. Og angrepene paa lagmandsrettene netop nu, efteråt
institutionen har virket i en menneskealder og fæstnet sig,
synes at ha en tidsbestemt karakter: De synes at være utslag
av en almindelig, sjælelig depressionstilstand efter verdens
krigen, en dyp mistro til de bærende kræfter i et folkestyret
land og specielt en utbredt frygt for, at samfundsmagten ikke
kan mestre de nye politiske retninger som har søkt at gjøre
sig gjældende (socialisme og kommunisme).
En art fascistbevægelse. Bevægelsen er indledet av
konservative mænd, hvis gode hensigter ikke kan betviles,
men som neppe har det fornødne kjendskap til lagmands
rettenes virksomhet over det hele land i de forløpne
mange aar.
Angrepene med dertil hørende kritik er bygget paa et
magert og ensidig faktisk grundlag, nemlig en del frifindende
225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
