Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Hvitt og gult i Kalifornien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvitt og gult i Kalifornien.
var kommet saa vidt, at indianerne ikke hadde jord nok til at
føde sin buskap og sig seiv. Ifjor maatte de faa offentlig
støtte for at ikke en stor del av dem skulde suite ihjel. Saa
tok de sammensluttede kvindeklubber i Amerika sig av saken,
og ved pres paa regjeringen fik de drevet igjennem at der
blev anlagt sak mot endel av de frækkeste av usurpatorerne.
Men nybyggerne var ikke raadløse: de fik Ny-Mexicos sena
torer til at foreslaa en lov, hvorefter enhver som hadde sit
tet med indianerjord i et visst antal aar skulde ansees for
at ha hævdet det, uanset vedkommendes gode eller
onde tro!
Kvindeklubbernes styre reiste saa en offentlig agitation,
og loven som alt var vedtat i senatet blev tilbake
kaldt.
Nybyggerne forsøkte saa et nyt trick : De forela et lov
forslag som var praktisk talt enslydende med det forrige
bare at enhver bestemmelse om erstatning til indianerne var
sløifet! og ved at paastaa at dette nye forslag hadde indi
anernes repræsentanter seiv godkjendt, fik de senatet til at
vedta det uten debat, like før sessionens slutning. 1 kon
gressen holdt det paa at gaa likedan, men det trængtes en
stemmighet for at vedta loven i en slik fart, og en kongres
mand, som hadde sine tvil om saken, forlangte den utsat,
saa den blev ikke vedtat før sessionens slutning. Men ved
kommende senatorer erklærte nylig paa et møte i Ny Mexico,
at man behøvde ikke være ræd: Loven skulde nok gaa
igjennem !
Som man vil se: Moralen fra erobringstiden farver endnu
den vestlige amerikaners syn paa enhver interessestrid mellem
indianere og hvite. Indianerne er den laverestaaende race,
som ikke kan eller bør ha samme ret som den hvite mand;
«det er simpelthen en skam at disse folk, tyvagtige og urens
lige som de er, skal sitte med jord, nåar en hvit mand vil
ha den »
Det er umulig at forståa Kaliforniens japaner-problem
uten at huske denne amerikanernes krigerske arV, deres med
fødte erobrermoral og medfødte angelsaksiske racestolthet.
Man maa ikke la sig forvirre av at amerikanerne seiv i al oprigtig
het er uvidende om denne sin egen nationalkarakter. Ingenting
harhjulpetdeengelsktalendefolk saa meget i deres «struggle for
269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
