Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Hvitt og gult i Kalifornien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Kent.
life» som den sjælsegenskap, bestandig at være i god tro, at
de bestandig kan finde den moralske sanktion de trænger, for
enhver handling som fremmer deres eget vel eller tilfreds
stiller deres tilbøieligheter. For en krigersk nation er der
intet værdifuldere aktivum end at være overbevist om at
være verdens fredeligste folk, som bare slaas til selvforsvar.
Det som gjør japanernes nærvær i Kalifornien til et
«problem», er netop at her to folkeindividualiteter møtes som
er for ulike til hastig assimilation men som er like for
saavidt som de begge bærer en arv fra en krigersk fortid,
begge er stolte indtil hovmod av at tilhøre sin egen race.
Det er en helt anden situation som foreligger nu end den
gang der var et «kineserproblem» i Kalifornien. Problemets
kjerne dengang var den økonomiske konkurranse mellem
gule og hvite arbeidere. Raceantagonismen hadde mindre at
si, seiv om den naturligvis spilte med under de gruopvæk
kende myrderier og plyndringer som den kaliforniske pøbel
foranstaltet paa kineserne, og seiv om den bidrog sit til
at Amerika dengang i strid med sin traktat med Kina eks
kluderte tredive tusen kinesere som hadde lovlig ret til at
sitte i Kalifornien.
Det var rigtignok den mangel paa arbeidskraft som land
bruket kom til at lide under efter kinesernes utdrivelse, som
først trak japanerne til Kalifornien; det var ogsaa frygten
for den økonomiske konkurranse med de hvite arbeidere, som
omkring aarhundredskiftet førte til en agitation mot japanerne
og til at de Forenede Staters regjering tok op til overveielse
hvordan man skulde stoppe tilgangen av japanske arbeidere
til Staterne. Her var den vanskelighet, at japanerne ikke var
kinesere, men et folk med samme selvbevissthet og selv
følelse som amerikanerne seiv. De vilde ikke stilles i nogen
undtagelsesstilling, men behandles paa samme maate som
enhver anden nation, Japan vilde ikke finde sig i, som Kina,
at Amerikas love stillet dets borgere i en lavere, ugunstigere stil
ling, end andre civiliserte folk, mens samtidig amerikanerne
skulde nyde samme rettigheter som andre utlændinger i
Japan. Denne vanskelighet blev overvundet ved den saa
kaldte «Gentlemans-overenskomst» som "ikke er nogen
traktat, men en «forstaaelse» mellem de to regjeringer om at
de japanske myndigheter ikke skal tillate «arbeidere» at ut-
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
