Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - II. Klassekampteorien før Marx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLASSEKAMPENS TEORI.
Klassekampteorien før Marx.
Klassekampteorien har et forskjellig utseende eftersom en
ser paa samfundet i rotilstand (statisk) eller i bevægelse,
som historie (dynamisk). Under den første, statiske syns
vinkel lærer teorien at samfundet til enhver tid er ordnet
efter interesse-klasse og magtprincip, lærer klasseherre
dømmet, under den anden synsvinkel fører den forandrin
gerne i samfundets opbygning tilbake til klassekampen som
drivende kraft (klassekampteori i snæver forstand).
Vi vil se paa vor teori først og fremst som læren om
klasseherredømmet. Det er indlysende, at denne lære
efter de i forrige artikkel nævnte forutsætninger med tvin
gende nødvendighet maa fremgaa av følgende overveielser:
Naar de materielle interesser gir retningslinierne for de
menneskelige forhold, nåar disse interesser i sin endelige
utformning er virkeliggjort i de sociale klasser, nåar enhver
indtar saa høi pläds i samfundet som svarer til hans magt,
mens magten igjen fremstiller sig i de sociale klasser, maa
samfundet kunne la sig karakterisere som en ordning bestemt
ved de sociale klasser. Dette vil egentlig bare si at de so
ciale klasser har betydning i staten efter deres magtforhold,
at herskerforholdet blir bestemt av de sociale klassers magt
forhold, at altsaa særlig formen for sammensætningen av
statsmagten (som blir likestillet med regjeringen) bare kan
være et uttryk for klassemagt: den formelle forfatning mot
svarer den reelle forfatning. (Lassalle).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
