Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - II. Klassekampteorien før Marx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de beherskede, «utbyttede».
teresse.
stand.
Klassekampens teori.
Dette er den klart utformede lære som blev hævdet allerede av det 18de
aarhundredes sociologer og historikere. Saaledes heter det hos Ferguson:
«I ethvert samfund er der et midlertidig underordningsforhold uavhængig
av dets formelle organisation og ofte i strid med dets konstitution . . . dette
midlertidige underordningsforhold, som maaske har sin aarsak i fordelingen
av eiendom eller i andre forhold som foraarsaker ulik indflydelse, gir staten
dens natur og fastslaar dens karakter.»
Siden den franske revolution er dette den almindelige mening blandt alle
fremtrædende historikere i England og Frankrike. John Wade uttaler bare
det herskende syn nåar han skriver:
«Den politiske repraesentation faldt fra først av sammen med magt og
utviklet sig sammen med magtens utvidelse fra den øverste styrer til de nær
mest underordnede klasser, adelige, geistlige eller industrielle, og vokste efter
haanden i social tyngde og agtelse ...»
Fra først av hersket konge, adel, geistlighet «av den enkle grund at hos
dem var samlet al eiendom og intelligens i samfundet». (Her overfører Wade
ganske vilkaarlig klasseprincippet ogsaa paa tidligere historiske perioder). «Nye
interesser som vokste til at faa betydning erhvervelse av rigdom og kund
skap gjennem den nye produktionsordning nødvendiggjorde en nyordning
av den politiske magt» saaledes har i løpet av det sidste aarhundrede det
aristokratiske herredømme stadig mere maattet vike for demokratiets tryk.
Like aarsaker viser like virkn inger overalt paa fastlandet «hvor de
daarlig undertrykte kampe for konstitutionelt styre udelukkende (?) skriver
sig fra fremveksten av nye sociale interesser» ... De fremvoksende samfunds
lags kamp maa føre til seier fordi de har magten : Politisk repraesentation =
et avpræg av de skiftende sociale interesser og evner.
Men overtydningen om at samfundsordningen svarer til
klassernes magtforhold faar først sin agitatoriske betydning (og
det er bare den som interesserer os her) gjennem sin op
rørstilspidsning. Da faar den nemlig dette utseende:
I. at en klasse er den herskende, «utbyttende», de andre
11. at alle institutioner er skapt i den herskende klasses in-
111. at altsaa staten ikke er noget andet end den herskende
klasses styreutvalg. Saaledes fremstaar klasseherredøm
mets og klassestatens teori i ovennævnte prægnante for-
Ogsaa denne klare revolutionære teori om klassestaten var fuldt utviklet
i det 18de aarhundrede. Jeg tar av bevismængden nogen særlig tydelig ta
lende eksempler.
Den store Necker var ikke egentlig nogen repræsentant for klasse
teorien, han satte nemlig sin lit til bedre lover og et mere menneskevenlig
styre av herskeren : «OI som styrer, glem aldrig at den største del av men
neskene ikke er blit raadspurt ved lovenes utfærdigelse», nåar de trængte en
295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
