Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - II. Klassekampteorien før Marx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
En av de første som fork3-ndte denne klassekampens absolutisme var
Volney i «Ruines»: Et sterkt menneske reiser sig mot et svakt men
neske for at frata ham frugten av hans slit; og den svake tilkaldte en anden
svak for at motstaa undertrykkelsen, og to sterke sier til hverandre: «Hvor
for skal vi anspænde vore kræfter for at frembringe de nydelsesmidler som
befinder sig i hænderne paa de svake. La os forene os og pryndre dem. De
vil slite for os, og vi nyder uten umak.» ... Og nåar de sterke har forenet
sig for at undertrykke, de svake for at motstaa, piner menneskene hverandre,
og de skaper paa jorden en almindelig og sørgelig strid, under hvil
ken lidenskaperne, utviklet i tusen nye former, aldrig ophører at skape en
sammenhængende kjede av ulykker.»
Men ideen om den varige klassekamp kan først modnes i en
proletariatets verden. Den fremstaar i fuldendt skikkelse hos
o’Brien.
« Arbeiderne indbilder sig at, da deres argumenter er grundet paa retfærdighet
og menneskelighet, skulde deres undertrykker ogsaa bygge sine paa det samme
grundlag. Hvilken beklagelig vildfarelse. Saalænge verden har været til, har
de rike endnu ikke brydd sig en døit om retfærdighet og menneskelighet. Vi
efterlyser den historiske forfatter som kan vise os et eneste tilfælde hvor de
rike i noget land eller i nogen tidsalder har git avkald paa sin magt av kjærlig
het til retfærdigheten eller som følge av en blot og bar appel til deres hjerter
eller samvittighet. Slikt förekommer ikke. Magt og magt alene har kun
net omvende dem til menneskelighet.
Nu først var klassekampteorien moden til
at bli den vigtigste programpost i proletariatets
taktik. Og den blev det.
Den samme o’Brien, hvis ord jeg ofte har anført, frem
holdt (som den første?) overfor den fredelige O wen disse
argumenter som siden da stadig paany er blit gjort gjæl
dende av forkjæmperne for proletarsocialismen likeoverfor en
forsonlig politik: Magt kan bare bli overvundet ved magt. Og
sikkerlig har Han allerede den politiske magt i tanken nåar han
skriver: «Det millionerne trænger, er en regjering av hele
folket til beskyttelse av hele folket. I og med at folket raa
der over lovgivningen, kan det gjennemføre alt som ikke av
naturlige grunde er umulig. Uten denne magt vil det aldrig
kunne faa gjennemført nogen ting.»
«Jeg sier eder at den første og vigtigste hindring, som maa
overvindes, er millionernes mangel paa politisk magt, og saa
længe denne hindring ikke er overvundet, forblir de kooperative
organisationer som herr Ow en föreslåar en umulighet.»
Chartistbevægelsen stod aabenbart allerede under paavirk
ningen av denne absolutte klassekampidé. «Uttrykket klasse-
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
