Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
Werner Sombart.
Klassekampteorien staar i midtpunktet av det marxske
system. En kan si, den følger umiddelbart av det; nåar dens
grundlag (den sociale naturalisme og nominalisme) engang er
git, er klassekampteoriens slutninger uavviselige. En kan
ogsaa si og kanske bedre: det marxske system blev skapt for
at skaffe klassekampprincippet gyldighet. Ti det er aaben
bart at klassekampteorien hos Marx bare for en liten del er re
sultatet av kold, videnskabelig erkjendelse. Den er tvertimot
i det væsentlige et uttryk for en lidenskabelig, politisk vilje.
Den skulde være. Ved hjælp av den vilde Marx hos prole
tariatet hente den magtfaktor som han trængte den ene
ste han i sin grænseløse hjælpeløshet fandt for at slaa de
forhatte motstandere til jorden. Det bevis, han ved hjælp
av sine videnskabelige studier mente at kunne føre, for at
disse motstandere, som han ikke kunde komme tillivs, var
viet til undergang i kraft av en naturlov (eller og det betød
mere for ham: «i kraft av indre dialektisk nødvendighet»),
dette bevis befriet hans martrede sjæl for det uhyre tryk av
hiælpeløst raseri som knuget ham. Og det vigtigste ledd i
den slutningskjæde som han brukte til at føre dette bevis, var
den gigantiske konstruktion av en verdenshistorisk befrielses
gjerning som proletariatet hadde at utføre. Dette maatte derfor
i teorien faa en form, maatte i teorien bli utstyrt med viljesim
puls og kampmaal, som ved en behændig propagandautnyttelse av
teorien gjorde det mulig at reise en slagkraftig armé av hensyns
løse hugaver og hidse dem til angrep paa det fiendtlige bolverk.
Dette formaal: at dygtiggjøre proletariatet for den avgjørende
kamp, skulde klassekampteorien tjene fremforalt. Derfor har
Marx ikke i nogen del av sit system skaltet og valtet
saa vilkaarlig som i denne teori. Aldrig er kjendsgjerninger
blit misbrukt og voldført, aldrig begrepsopstillingen saa übe
stemt og vaklende, aldrig feirer «dialektikken» slike triumfer
som her. Følgen er tusenfold uklarhet, motsigelser, uoverens
stemmelser, jesuitisk hykleri. Og derfor er det for den uhil
dede og objektive referent saa vanskelig at gi et nøiagtig og
nogenlunde rigtig billede av Marx’s klassekampteori. Det
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
