Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
ikke det klassebegrep som han utviklet i det kommunistiske
manifest og som han hadde brukt i alle sine politiske skrifter,
fremforalt i «18 Brumaire». Det var snarere en tankeslut
ning som var fremkommet omtrent paa følgende maate: det
bestaaende samfund skal kn uses, det sker radikalest ved ind
førelse av kommunismen; for at virkeliggjøre dette trænges
der en magt; denne magt blir dannet ved en tilstrækkelig
sterk interessegruppe; den interessegruppe som først kan egges
op til at bryte ned det nuværende samfund, er den utarmede
lønsarbeiderstok; denne skal kaldes proletariatets klasse; da
den maa ha motspillere, maa der stilles andre klasser op
mot den; der er fremforalt bourgeoisiet, der er desuten smaa
borgerskapet. Ved denne gruppering er merket paa klassc
medlemsskap at en tilhører et bestemt økonomisk system,
som for den vigtigste klasse, proletariatet, bare er et tilstræbt.
Gjør en, som Marx, dette klassebegrep absolut, saa viser der
sig en række motsigelser som ikke kan løses ved nogen dia
lektik.
Først den motsigelse, at en uten videre inddeler et lands
befolkning i klasser og derunder glemmer den vigtigste og i
mange land talrikste gruppe, bønderne. (Ganske sikkert har
Marx ogsaa hatet bønderne saa grundig, fordi de i en hve r
henseende ødela hans system: koncentrationsteori, klasse
dannelse o. s. v.).
Nu har Marx forsøkt med alle mulige konstruktioner
at faa bøndernes eksistens til at staa i samklang med lians
klasseteori. Engang kalder han dem seiv for en klasse:
«Bonaparte repræsenterer en klasse og det den talrikste
klasse i det franske samfund, smaabønderne.» Men saa blir
han tvilraadig: Smaabønderne er dog ikke egentlig nogen
klasse og er dog en klasse. Denne tvil uttrykker han i føl
gende ordelag:
«Saalænge millioner av familier lever under saadanne
økonomiske eksistensbetingelser at de ved levevis, interesser
og dan neise er skilt fra de andre klasser og blir stillet fiendt
lig overfor dem, danner de en klasse. Saalænge der
mellem smaabønderne bare findes en løsere sammenhæng,
som ikke ved deres interessefællesskap avføder nogen solidari
tet, nogen national forbindelse, nogen politisk organisation,
danner de ikke nogen klasse.
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
