Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampens teori. Qny
At det i øket grad er tilfælde med læren om klassekamp
i snævrere mening, er ofte nok blit overbevisende paavist.
«Alle tidligere samfunds historie er en historie om klasse
kamp.»
For at bevise denne sats findes to muligheter: en de
duktiv og en induktiv bevisførelse :
Den første fremgaar av den materialistiske historieopfat
ning: «den økonomiske produktion og den samfundsmæssige
klovning som med nødvendighet følger derav i hver histo
risk epoke, danner grundlaget . . . for den politiske og in
tellektuelle historie i denne epoke følgelig er (siden
ophævelsen av den urgamle fællesbesiddelse av jord og grund)
hele historien blit en historie om klassekamp ...» (Engels).
Gyldigheten av dette bevis avhænger av rigtigheten av
den materialistiske historieopfatning. Forsaavidt denne er
metafysisk foran kret, er erfaringsvidenskapen unddrat fra at
kritisere den. Det andet induktive, altsaa historiske bevis
for rigtigheten av indledningsordene til det kommunistiske
manifest, har Marx, Engels og deres efterfølgere ogsaa
forsøkt at fremskaffe. Men de er naturlig nok ikke kommet
ut over kunstlede hypoteser og übeviste paastande og har
tilslut altid tat tilflugt til den «mystiske» forestilling om en
naturlovmæssighet som fuldbyrder sig bak ryggen paa de
handlende personer, d. v. s. igjen til en metafysisk kon
struktion.
Til denne del av bevisførelsen hører f. eks. den anlagelse
at menneskene «i grunden» mener og vil noget helt andet
end de seiv vet.
«Som man i privatlivet skiller mellem hvad et menneske mener og sier,
og det han virkelig er og gjør, maa man i historiske kampe skille partiernes
fraser og indbildninger ut fra deres virkelige skikkelse, deres virkelige inter
esser, deres forestillinger fra realiteten.»
Det indbildte er: politiske-, forfatningsmæssige-, legitimitetsinteresser.
Naar orleanisterne og legitimisterne i Frankrike staar overfor hverandre,
betyr det ikke andet end at «de to store interesser, hvori bourgeoisiet deler
sig grundeiendom og kapital hver søker at gjenoprette sit eget over
herredømme og den andens undertrykkelse.»
Eller den samme fremgaDgsmaate overfor de engelske partier:
Aaret 1846 avklædte i al sin nakenhet den virkelige, materielle
klasseinteresse, som dannet det reelle grundlag for Torypartiet. Aaret 1846 river
væk loverselden som var blit ærværdiggjort gjennem traditionen, og som klasse
interessen til da hadde skjult sig (!) under.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
