Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
Aaret 1846 forvandler toryerne til toldbeskyttelsesmænd. Tory var
det hellige navn, toldbeskyttelsesmænd det profane. Tory var det politiske kamp
rop, beskyttelsestold det økonomiske nødskrik; tory fremtrær som et ideelt
princip, beskyttelsestold betyr en interesse. Hvad verner disse toldbeskyttelses
mænd?’ Sine egne indkomster av sine egne grundeieiidomme. Toryerne er
nåar alt kommer til alt like godt bourgeoisi, som de øvrige; ti hvor findes
det bourgeoisi, som ikke er beskytter av sin egen pengepung? De adskiller
sig fra de andre bourgeois paa samme maate som grundrente skiller s!g fra
handels- eller industriprofit. Grundrenten er konservativ; profit er fremskridts
venlig; grundrenten er national; profiten er international; grundrenten tror
paa statskirken ; profiten er fra fødselen av dissenter.»
Det skal naturligvis ikke tages mere alvorlig end mer
eller mindre aandrike ledighets- og bordtaler ; intet andet end
fuldstændig tomme stemningsfødte paastande for hvis rigtig
het der ikke fremlægges skyggen av et bevis.
De i snævrere forstand «historiske» beviser for rigtig
heten av paastanden om klassekampprincippets absolutte
herredømme er heller ikke stort mere.
Berømt, en kan si berygtet, er satsen i det kommunistiske
manifest: «I tidligere historiske epoker finder vi omtrent
overalt en fuldstændig opdeling av samfundet i forskjellige
stænder (!), en mangfoldig, trinvis samfundsmæssig gruppering.
I det gamle Rom hadde vi patricier, riddere, plebeiere, slaver;
i middelalderen feudalherrer, vasaller, laugsborgere, svende,
livegne og dertil i næsten hver av disse klasser (!) endnu
særlige trin.» Her blir altsaa ganske enkelt fastslaat: stand =
klasse. Og hvad slags stænder! hvad slags klasser! Hver
av de nævnte grupper har en forskjelligartet tilværelsesgrund;
at føre dem alle tilbake til økonomiske interesser er igjen
ikke andet end meningslöst. Klasseprincippet har først i vor
historiske periode faat en (indskrænket) gyldighet og vistnok
stor historisk betydning. At ville indforlive det i alle andre
tider som staar fremmed for det, kan bare være utslag av
et forstokket dogmatisk syn. Hvilken usigelig møie koster
det ikke for Lu ka es at paavise klassekampen i alle histori
ske epoker og med hvilket ringe resultat! Mens klassekamp
synspunktet ved en diskret anvendelse kan bli meget frugt
bringende.
Endnu mere meningsløse synes de krampagtige bestræ
belser for ogsaa at opløse de nationale konflikter i
klassekamp. Ogsaa her staar pro ratione voluntas.
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
