Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Proletärer i alle lande, foren dere.»
Klassekampens teori.
Det skema hvorefter alle marxtilbedere begrunder krigene og
fremforalt verdenskrigen, har Marx fremstilletifølgende satser :
«Det høieste heroiske opsving som det gamle samfund
var istand til, var nationalkrigen, og denne viser sig nu at
være den rene regjeringssvindel, som ikke hadde noget andet
formaal end at utskyte klassekampen og som fløi tilside saa
snart klassekampen blusset op til borgerkrig. Klasseherre
dømmet er ikke længer istand til at skjule sig i en national
uniform; de nationale regjeringer staar samlet overfor prole
tariatet.»
Den sidste tankegang fører os nu til et punkt, som vi
maa vie vor opmerksomhet: det er de læresætninger
for den kjæmpende socialismes taktik, som følger
av den forstrukne klassekamptanke.
a) Den betingelsesløse bekjendelse til klassekampprin
cippet, som det er overlevert av Marx og Engels, ute
lukker i den indre politik enhver virkelig overenskomst: Ikke
nogen kompromispolitik! Ikke nogen «parti»-politik. Ikke
nogen fred med de bestaaende magter (det maatte da være
forbigaaende) ! Ingen tjenesteydelse til det almene bedste (da
det ikke lindes). Proletariatets klasse stræber snarere efter
eneherredømmet, bare proletariatets fuldstændige seier kan
gjøre slut paa kampen.
b) Proletariatets politik er international, dets inter
esser er primært bundet til dets «klasse»-stilling, og er de
samme i alle lande. Altsaa: bestaar der et interessefælles
skap mellem alle proletärer. For at vareta disse inter
esser mot den fælles fiende, bourgeoisiet, maa proletari
atet slutte sig sammen i kampforbund.
«Internationaliteten er en livsbetingelse for proletariatets frigjørelseskamp»
en sætning som blir begrundet omtrent saaledes :
«Saasnart arbeiderne forstaar og denne forstaaelse falder sammen med
den første opvaagnen av deres klassebevissthet at de maa ophæve konkur
ransen i sine egne rækker for overhodet at kunne sætte en virksom motstand
mot kapitalens overmagt, er det bare et skridt endnu til den dypere erkjen
delse at ogsaa konkurransen mellem arbeiderklasserne i alle lande maa ophøre,
ja, at langt snarere deres fælles samvirke er nødvendig for at bryte bourgeoi
siets internationale herredømme.» (Mehring).
Er proletarsocialismens internationalisme ogsaa ideologisk begrundet
i klassekampteorien og med denne i den sociale naturalisme, skriver dog dens
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
