Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
længe indtil Rusland seiv er revet ind i agrarrevolutionen. Fra det øieblik av
har Polen ikke længer nogen raison d’étre. Der er heller ikke vist noget punkt
hvor Polen med held repræsenterer fremskridtet (!) seiv overfor Rusland. Rus
land er derimot virkelig fremskredent i forhold til Orienten.»
Proletarsocialismens stilling til de nationale bevægelser i slutten av 1850-
og i begyndeisen av 1860-aarene blev ogsaa bestemt av de samme overveielser :
alle nationale bevægelser blir bedømt ut fra synspunktet: proletariatets fri
gjørelse. I konflikten Italien—Østerrike—Frankrike var de internationale social
isters stilling enkeltvis forskjellig: nogen stod mot Frankrike (Marx—Engels),
andre mot Østerrike (Lasalle, Hess); men alle ut fra det samme ønske: at
hjælpe den magt til seier, ved hvis seier proletarbevægelsen først og fremst vilde
bli fremskyndet: altsaa bekjæmpet nogen «Habsburg» «det folkemyrdende,
falske, tillids- og troløse», de andre Napoleon, undertrykkeren av de socialistiske
partier, pressefriheten o. s. v,
Ved utbruddet av den russisk-tyrkiske krig skrev Marx til Liebknecht
(4de november 1878): «Vi tar det mest avgjørende parti for tyrkerne og det
av to grunde : først fordi vi har studert de tyrkiske bønder altsaa den tyr
kiske folkemasse og har lært at kjende den som en av de übetinget dyg
tigste og mest moralske (!) repræsentanter for bondestanden i Europa; for det
andet fordi russernes nederlag vil kunne fremskynde den sociale omveltning
hvis dementer er forhaanden i talrik mængde og dermed omveltningen
i hele Europa.»
Denne opfatning av utenrikspolitikken har til idag ændret sig litet i de
toneangivende kredse indenfor proletartænkeverdenen, og kan i det hele ikke
ændre sig, saalænge klassekampstandpunktet og dets mor: den materialistiske
historieopfatning, ikke er blit princip mæssig forlatt.
Men det Karl Marx med den ene haand tok fra klasse
kampteorien av betydning, det gav han den rikelig igjen med
den anden. Det som klassekampteorien tapte i rationelt ind
hold ved den forstrækning den fik ved Marx, det vandt den
i kraft under hans haand ved tilføielse av irrationelle mo
menter. Dette er det uregentlige Marx har føiet til den
overleverte klassekampteori: at han indtil overmættelse fyldte
den med etisk og mytisk indhold.
Fremforalt gjorde Marx av denne teori et kar for deri
at opsamle uhyre masser av negativ ophidselse. Hele ideen
tjener ham nåar det kommer til stykke, bare til hjælp for at
skjærpe klassehatet. Hater han, skulde ogsaa alle andre
hate, hate, hate ... Vi har ved den psykologiske analyse av
denne vældige skikkelse set hvilket overmaal av hat hadde
pläds i hans sjæl, og til at gjøre dette overmenneskelig store
hat til det almindeligc verdensindhold, til historiens aand:
til det skulde klassekampteorien tjcne. Et kummerlig ut
regnet middel, forsynt med pseudovidenskabelig flitter: hvad
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
