Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: En katolsk digter: Francis Thompson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En katolsk digter: Francis Thompson.
Everard Meynell, til at føle det ørkesløse ved alt forfatterskap
som ikke var helt ut en bekjendelse av tro. Og han forlangte
det samme av andre:
Teach how the crucifix may be
carven from the laurel-tree,
and Sappho lay her burning brows
in white Cecilias lap of snows! 1
Dette krav fyldte ham med et uendelig ansvar, men og
saa med en sterk tro paa hans egen mission. «Vers som de jeg
skriver,» sier han i et brev til Wilfred Meynell, «er ofte in
tet mindre end en bekjendelse langt intimere end kirkens.»
Fra tid til anden kom der over ham en uundgaaelig tvil, om
hvorvidt han hadde evnen til at løse denne opgave. Der var
tider da han ikke følte sig voksen til at gripe an med de høie
ste problemer, og der var andre da han bittert trodde, at
intet han hadde skrevet hadde værdi. Disse tilstande tiltok
merkbart mot slutten av hans liv; i enkelte digte kommer
saavel tvil som tillid til uttryk; men atter og atter er det haa
bet som seirer. I «From the Night of Forebeing» beklager
han at han har ofret sine evner paa sine tidligere digte; de
var et stykke stenet jord, kvalt av ugræs, han har ingen
del længere i tidens larm, han er træt, overtræt av at kjæmpe ;
men han kan se gjennem røken, og han kan kysse gudens
føtter, skjønt de gir ham baade spark og støt. I digtet «Re
trospect» finder vi den samme utilfredshet med de tidligere
•digte og igjen det samme haab:
Therefore I do repent
that with religion vain,
and misconceivéd pain,
I have my music bent
to waste on bootless things its skiey-gendered rain :
Yet shall a wiser day
fulfil more heavenly way,
and with approvéd music clear this slip.
I trust in God most sweet;
meantime the silent lip,
meantime the climbing feet.’2
Forkynd hvorledes krusifikset kan bli skaaret av laurens træ og
Sappho lægge sin brændende pande i den rene Cecilias snehvite skjød.
2 Derfor angrer jeg at jeg har med tom religion og misforstaat møie brukt
min sang til at la dcns himmelbaarne regn spildes paa gavnløse ting. Dog
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
