Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mads Nygaard: Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mads Nygaard.
man læser Kinck hører man det mangler nogen sprosser
her og der i stakittet.
Verset er strømmende i Driftekaren, med kulper og
motevjer nåar stemningen skurrer.
I Kincks dramaer avspeiles altid stemningen følsomt i
valg av versform.
Den mest positive skikkelse i Kincks produktion, en skik
kelse i hvem jeg er tilbøielig til at finde meget av Kinck seiv
er Machiavelli i Mod karneval. Han er tegnet som en ildfuld
klassisk tjeneraand for den nationale idé; sjelden har et hedt
iidenskabelig temperament indgaat en heldigere forbindelse med
en gjennemtrængende intelligens og evne til uegennyttig arbeide
i en stor saks tjeneste. I dramaet stilles op mot ham mystike
ren, fanatikeren Savonarola som sætter sin sjæls frelse høiere end
statens vel, og maa bestige baalet. Ren motsætning er Machia
velli med sin nøkterne vurdering av forholdene og sin jesuitiske
moral, nåar det gjælder gjennemførelsen av hans store natio
nale nyreisningstanke. Tragedien er hans magtesløse gisp
efter midlerne til at realisere planen, forsøkene paa at fængsle
fyrsterne for den, og det svar de gir ham ved at sætte ham
til at arrangere det store bykarneval.
Ved siden av Driftekaren er Mod karneval det mest
helstøpte av hans dramaer.
Skulde man sammenligne Gunnar Heiberg og Hans E.
Kinck som dramatikere vilde jeg bruke et billede fra seil
sporten og si at G. Heiberg krydser op mot vinden med tot
halte skjøter, hurtig, bevægelig, maalbevisst, glimrende at se
til og istand til at klare seiv kaaseriets og diskussionens
trange farvand. Kinck derimot kræver rum sjø nåar han
lænser unda for slakke skjøter paa stemningsbølgerne; det
er fare for at dragsuget skal trække hele skuten tilbunds eller
en gibb bringe riggen ned paa dæk. Det er en seilas man
vanskelig glem mer.
Dette giælder kanske i særlig grad Agilulv den Vise,
hvor rammen intet baand lægger paa den lyriske utfoldelse.
Versformen er her Kincks rimede jambiske versmaal
vekslende med balladens frie rytmer.
Agilulv den Vise har efter et langt spartansk krigerliv
for fædrelandets forsvar i høi alder egtet den unge enke efter
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
