Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mads Nygaard: Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kinck
broren, der hittil hadde været hans medkonge over riket.
Agilulv har altid været en klok, behersket, god konge, mens
broren var en livslysten, uvorren kriger, en «alfarveiens
boler».
Falketæmmeren Guido elsker i stilhet dronningen og
sniker sig en nat til hende i kongens skikkelse; kongen op
dager ham, men utsætter sin retfærdige straf for ikke at gjøre
skandale, vil sende Guido alene ut mot en rasende bjørn i
trakten.
Guido undgaar at bli dræpt, beretter historien herom for
kongeparret og styrter sig paa sit spyd föran dem.
Dronningen studser, og da hendes terne Fosca synger
en ballade Guido hadde digtet like før sin død om en væb
ners kjærlighet til sin dronning, forstaar hun alt.
Hun ser at kongen er gammel og mindes bare den unges
kjærlighet.
Det er Agilulvs jalousi overfor ungdommen og kval ved
at bli gammel dramaets sidste del skildrer; det er samme
motiv Lisabettas brødre er bygget over.
Agilulv haaner sin egen sindighet som forhindret ham
fra at støte Guido ned med det samme. I selvforagt ender
han seiv sit liv.
Atter et snev av romantikerens oprør mot det av
balanserte!
Naar Kinck i Paa Ekrernes gaard lar helten, der staar
overfor valget hvorvidt han skal optræde offentlig eller ikke,
fable om at den der aldrig har optraadt offentlig minder om
«dunhaken der ikke har faat skjæg», eller var det «druens
støv» man mister i det politiske liv, saa er det saa sub
tilt at det nærmer sig det preciøse.
Paa Ekrernes gaard gir vrængebilledet av det romantiske
menneske, tar op som patologisk fænomen det egocentriske
individs angst som kan bli til forfølgelsesvanvid.
Ekre kan umulig ta og holde noget standpunkt utadtil,
da hans optræden er bestemt av forholdet til mængden ved
opposition, ikke av en fast indre overbevisning : æstetike
rens tragedie.
De interessanteste skikkelser Kinck har skapt er vel
Driftekaren, Machiavelli, Grosserer Meyer og Herman Ek.
Ek kan staa som typen for den romantiske helt Kinck
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
