Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mads Nygaard: Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Se Griiner-Hegge : Om billedtænkning, Samtiden 1923, h. 8.
Kinck
residua i folket for at gienreise urreligionen, helst vilde han
naturligvis fundet urnordmanden forbusket et eller andet
sted paa høifjeldet, for at kunne rette et interview til ham
om de evige nationale spørsmaal.
Gierløff sier i sin bok at Kinck har forløst roman
tikken i det norske folk; det vilde kanske være rigtigere
at si at han har eksperimentert med og delvis realisert
Rousseaus ideer og bevist deres uholdbarhet. Det absurde i
Rousseaus krav om en utøilet individualisme forbundet med
symmetrisk likhet har beskjæftiget Kinck i Herman Ek, hvor
faren som det hensynsfulde, humane individ ser bønderne
stadig flytte sine grænsestener længer ind paa sin eiendom,
mens sønnen i geil selvhævdelse slaar dalen under sig.
Men til den Rousseauanske skoles værdier hører natur
følelse og sans for folkepoesien og her er Kinck uovertruffen.
Han har bedre end nogen anden forstaat den nordiske som
mernats skjønhet, og av den middelalderske ballade har han
ikke bare laant rytmer og former, men ogsaa stemningsind
holdet er indsmeltet i hans poesi.
Kincks forfatterskap og 90-aarenes aandsretning i det
hele er en reaktion mot 80-aarenes naturalisme og fransk
apriorisk tænkning, som den hadde ytret sig hos os med
Hans Jæger, det helder mere mot engelsk empirisme og
tysk romantik.
Det er Schweigaards engelsk farvede demokratiske tanke,
der gir individet større frihet, som, efter Sverdrups matema
tisk strenge flertalsstyre, atter kommer i forgrunden.
Kinck kredser stadig om problemet den enkeltes forhold
til staten, til flertallet, og han skildrer med forkjærlighet det
betydelige individs overlegenhet over mængden.
Den fremherskende evne hos Kinck er den «eidetiske
fantasi» 1, en art visionær synskraft, en evne til at gjenop
leve synsindtryk der ved sin skjønhet kan sætte ham i eks
tase. Hans tænkning belemres noget ved dette forhold at
alt maa sees, omsættes i billeder. Det er noget av den
samme svakhet som landsmaalsliteraturen lider under paa
grund av sproget: manglende evne til logisk klar tænkning.
Det er for Kinck naturlig at iklæde sine tanker plastiske
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
