Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Hjort: Politik eller saklighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politik eller saklighet.
har aldrig været ført tidligere. Til denne dag har «ismerne»,
den politiske behandling av samfundsproblemerne, egenmæg
tig raadet grunden. For kort tid siden kunde det endnu ske,
at en samfundspolitiker i et nordeuropæisk land kunde frem
kaste denne sætning «politik gaar over saklighet», en uttalelse
som ogsaa har sin interesse derved at den erkjender, at poli
tikkens væsen ikke er saklighet.
Denne sats er utvilsomt sand paa samme maate som
Machiavelli talte sandt, nåar han beskrev det som et faktum,
at det for en dåtidens fyrste hverken lønnet sig at holde tro
og love eller at være gavmild med andet end andre folks
midler. Paa samme maate er det utvilsomt rigtig, at det
politiske talent, med den fine tæft for de i store samfunds
lag herskende idéer og meninger, vil opnaa en langt større
magt, social position og øieblikkelig indflydelse, end nogen
mand som bygger paa saklig arbeide. Det er heller ikke
utelukket, skjønt det motsatte vel er like sandsynlig, at en
slik politiker vil bruke sin magt og sin indflydelse til sam
fundets vel. Men ser man tilbake i stort perspektiv ser bil
ledet anderledes ut. Det er vel neppe politikerne man
tænker paa, nåar man mindes den græske guldålder eller
renæssancen, og som dåtidens vil ogsaa nutidens tusener av
politikere være glemt, nåar de største av nutidens saklig byg
gende mænd vil mindes med altid voksende sympati og tak
nemlighet.
Set i slikt perspektiv synes derfor ikke den saklige præ
station at ligge under i en sammenligning med den politiske.
Hvor meget mindre maa man da ikke anta at dette vil bli
tilfældet engang, saafremt den saklige arbeidsmetode skulde
komme til at fortrænge den politiske metode i samfundets liv.
Men er dette en tanke som indebærer i sig et spor av
mulighet? Er ikke samfundsspørsmaalene saa store, at de
netop ikke kan behandles fra den saklige metode med dens
frivillige begrænsning til arbeidet med de i hvert givet til
fælde mindst mulige arbeidsmidler? Blir ikke den saklige
tankegang, om den skal overta politikkens rolle i samfunds
livet, seiv en «isme»?
Den biologiske litteratur fra begyndeisen av det forløpne
aarhundrede viser en interesse og en intensitet i forsøk paa
generalisering som i intet tidligere tidsrum i verdenshistorien.
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
