Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Hjort: Politik eller saklighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Hjort.
Videnskapens materiale av kjendsgjerninger var den gang
vokset sig saa stort, at det naturlig maatte reise en trang til
oversigt, til at finde en enhet i det mangfoldige. Vi tinder
slike bestræbelser hos Cuvier, Lamarck, Milne-Edwards,
Goethe og mange andre. Det var dengang biologiens dypeste
og største av alle problemer dette at finde aarsaken til den
store mangfoldighet av de levende former, og det var karak
teristisk for den tid, at der opstod en stadig voksende følelse
av, at der maatte være en sammenhæng mellem eksistens
formen, arten, som den fremtraadte for betragtninger i form
og bygning, og omgivelserne, miliøet, hvad man senere kaldte
eksistensbetingelserne. Der opstod, maaske klarest hos Goethe,
den forestilling, at der hos alle levende væsener var den fæl
les egenskap eller evne at «tilpasse sig» til naturbetingelserne,
og at der var en sammenhæng mellem det faktum at der
fandtes et uhyre stort antal forskjelligartede former og for
skjelligartede grupper av eksistensbetingelser. Det laa da nær
at anta ihvertfald som en arbeidshypotese at der fand
tes et aarsaksforhold mellem de biologiske fænomener og de
særlige forhold i den natur, i hvilken hver enkelt form levet.
Hvad man end mener om denne idé eller de særlige
former den har antat hos dens forskjellige forkjæmpere, saa
er det sikkert, at ingen biologisk idé har været frugtbarere.
Den tilfredsstiller paa den ene side tankens krav til eller
søken efter noget fælles hos alt levende og den hindrer paa
den anden side tanken i at dvæle ved en slik generalisation
som et avsluttet system. Tvertimot fordrer ideen den speci
elle, den nøiagtige paavisning av, hvorledes tilpasningen tinder
sted i hvert enkelt tilfælde, den ansporer til undersøkelse av
hvilke bestemte forhold eller livsbetingelser, hver enkelt eksi
stensform er bundet til. Og søker man at efterkomme dette
ideens krav saa bygger man op halvt uten at vite det en sum
av kundskaper som altid har vist sig at skaffe orden og for
staaelse i det brogede virvar av enkeltheter i den biologiske
videnskap. Det er eiendommelig for denne forskning, at den
nødvendigvis maa stille sig i motsætning til ideen om en
personlig vurdering av de levende væsener. Hver en
kelt art blir undersøkt utifrå den arbeidshypotese, at den er
at opfatte som naturens forsøk paa at skape en løsning av
en bestemt opgave. Overfor denne specielle opgave er arten
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
