Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Hjort: Politik eller saklighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politik eller saklighet.
den fuldkomneste tilpasning, som naturen har frembragt
under visse givne betingelser.
Det var naturlig, at denne maate at tænke paa ogsaa
maatte naa frem til betragtninger av mennesket og de men
neskelige samfund, og at den her maatte betegne en helt
anden tænkemaate end de generaliserende «ismer». Utifrå
tilpasningens idé kan der ikke tænkes en betragtning av men
nesket og et menneskelig samfund i sin almindelighet. Der
blir ikke en enkelt men en uendelighet av opgaver. Men
neskelivet blir fra først av forutsat at maatte finde forskjel
lige former i de forskjellige lande under de forskjellige geo
grafiske, klimatiske, historiske, racemæssige forutsætninger.
Det blir ikke gjenstand for hat eller antipati at folkene eller
de enkelte mennesker er forskjellige. Det er til forskj el
- at inte r essen knytter sig, og der myldrer
frem de interessanteste opgaver for den menneskelige for
staaelse, for en sympatisk forstaaelse. Det maa være fra
denne tankegang at Goethe engang uttalte sin paradoks om
trent slik: «Det generelle er det enkelte tilfælde». Han har
dermed ment, antar jeg, at først i det enkelte individuelle
tilfælde kan man øine den store og almene tilpasningens
lov, og her har man ihvertfald et stort utgangspunkt for
naturvidenskabelig, for saklig studium, forstaaelse og dermed
følgende aktivitet paa det menneskelige samfunds omraade.
En aktivitet som ikke bygger paa generaliserende dogmer
eller illusioner men paa specielt og frugtbart arbeide.
Denne tro paa alt levendes evne til tilpasning førte i
samfundslivet naturlig til en tillid til individet, til troen
paa at samfundet maatte bygges paa individets evne til at
utnytte de særlige og specielle forhold, hvorunder det kunde
arbeide. I denne form blev tilpasningens lov det store ut
gangspunkt for arbeidet for individets frigjørelse, for kravet
om intelligensens decentralisation og det var paa dette grund
lag at mænd som Adam Smith fandt sine idéer om «na
tionernes rigdom».
Det kan vel ogsaa sies, at det forløpne aarhundredes
historie i uventet grad bekræftet den tro, at der i individer
nes løsning av sine særlige opgaver laa en uhyre spænd
kraft for utviklingen av samfundets rigdom og vekst. Det
viste sig imidlertid, som bekjendt, ogsaa, at denne utvikling
359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
