Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benedict Momme Nissen: August Julius Langbehn - III. Germansk og religiøs reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Julius Langbehn.
heller mere germansk end den rhintyske kultur. Hans tyskhet
brydde sig litet om politiske grænser. Han gik endog saa
vidt, at han sa: «Min race er mit fædreland.»
«Min race» hvad vilde han si dermed? Han var en
utpræget angelsachser. Han var hjemme der hvor Bal
dersagnet hadde sin hjemstavn, hvor Shakespeares forfædre
bodde, hvor Beowulfsangen var opstaat. Han var dertil ne
dertysker fra dette side flatland om Nord- og Øster
sjøen, plattyskernes land, som nåar fra Riga til Amsterdam
og som han ogsaa regnet Danmark, «den nedre Mark», til
som stammebeslegtet. Ja, han gik endda videre. len for
træffelig opsats fra 1887 behandlet han disse spørsmaal om
det germanske blodsfællesskap endda mer indgaaende end i
Rembrandtboken. «Den nedertyske folkestamme,» saa sier
han der, «har lik en sten, som kastes i våndet, trukket sta
dig større ringer omkring sig: heden, Nordsjøen, oceanet har
den efter hverandre slaat sig ned omkring. Der gives punkter i
disse tre periferier, som aandelig set ligger like bak hveran
dre. Der gives stedsnavne, som vender tilbake i hvert av dem
med stadig voksende historisk og socialt perspektiv: saaledes
York i Hannover York i England New York i Amerika !
Det nedertyske er blit sjømændenes verdenssprog. Den nord
tyske bonde, som med sin pakke skrider over landgangen til
det hamburgske utvandrerskib, vet ikke stort av den store
historiske lov han derved følger, men ikke destomindre fuld
byrder denne sig med jernhaard nødvendighet.»
Efter gjennem historiske beretninger og en Tizians og
Tintorettos senatorbilleder at ha bevist, at det nedertyske blod
ogsaa var virksomt i det gamle Venedig, sa han videre: «Blo
det er mægtigere end den politiske tilhørighet, ja endog mæg
tigere end sproget. Av blodsslegtskap folger uundgaaelig
aandsslegtskap. Saaledes ogsaa i dette tilfælde : den hanno
veranske bonde som Nordamerikas farmer, den engelske
lord som det gamle Venedigs adelsmand,den gammel-mär
kiske «adelige» som boeren i Sydafrika hører legemlig som
aandelig bare til en eneste familie. Saaledes kom han
til begrepet: det storgermanske Nordvesten, som i hans be
tydning, som han sa, rakte fra Hammerfest til Kalifornien,
fra Færøerne til boernes land. I «aandelig ekspansionskraft
overtraf nedertyskeren endog grækeren: «Angelsachseren be-
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
