Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benedict Momme Nissen: August Julius Langbehn - III. Germansk og religiøs reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benedict Momme Nissen.
sidder denne egenskap i saa høi grad, at den liketil forlener
hans væsen med noget gigantisk, verdensomfattende. Mid
delhavet er begrænset, oceanet ikke.»
Av det her meddelte vil man forståa, at Langbehn be
tragtet Rembrandts genius som den helt centrale type for det
nordvestlige familiefællesskap, som «dybdepunktet i den tyske
sjæl», og Shakespeare som nedertysk væsens polarstjerne. Den
nedertyske stamme har paa mange omraader netop høstet
sine modneste frugter utenfor Tyskland. Han oversaa ikke,
at nordgermanernes historiske ansigt ogsaa opviste grusom
hetens, ufordragelighetens, fulhetens hæslige træk, men han
mente, at han (nordgermaneren) gjennem sine ædle karakter
træk: hensynsløs sandhetskjærlighet, aapenhet og godhet var
bestemt til at virke regenererende i verden og især ogsaa
staalsættende paa Mellemeuropa. Han ventet saaledes ikke
nogen «occidentens undergang», men en Nord- og Nordvest
landets aandelige opgang i det haab, at de politisk adskilte
nordgermaner paa denne og hin side av havet skulde kunne
gaa solidarisk frem til befordring av egte kultur. Især var
hele det udannede Nordvesten en verden fuld av fremtid.
Langbehn var altsaa pangerman. Han paapekte energisk,
at i Rembrandt, Shakespeare, Beethoven hvilte en langt dy
pere rotfæstet stammekraft end i Berlin og i preusserdømmet.
Hvad Bismarck og Moltke hadde reist, dem han naturligvis
ansaa for «to mægtige grundpiller» for nedertyskheten, det syn
tes ham at synke i grus under Wilhelm 11. Da rettet han
sit blik endnu mer end før utover riksgrænsen. Han opholdt sig
gjerne i Danmark (man finder der aandsbeslegtede videnskaps
mænd som Høyen), han tok den inderligste del i boernes
tragiske skjæbne og det var intet tilfælde, at hans omvendelse
fuldbyrdedes i Holland. Nød maa føre tyskerne til forbed
ring, sa han i forutanelse. Nød har ogsaa ført dem til at
slutte sig til sine naboer i nord og nordvest. De venskabe
lige förbindelser med Skandinavien, med Holland, med Ame
rika og disses velgjerninger mot os skylder vi idag en god
del av vor eksistens. Dels laa her slegtskapsfølelsen til grund,
dels er den blit befordret derigjennem i Langbehnsk betyd
ning. Han skrev engang: «Mine nordvestlige landsmænd er
ingen svæklinger. Deres daadskraft rækker fra nedertyske
rens centrum, fra hans menneskevenlige hjerte, til hans peri-
392
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
