Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benedict Momme Nissen: August Julius Langbehn - III. Germansk og religiøs reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benedict Momme Nissen.
August Julius Langbehn.
kilder til velsignelse sprudle for dem for at ophæve denne
uheldige tilstand. . .
Hadde Langbehn levet længer, vilde han kanske for
han tænkte paa det ha optraadt som læg-apostel i Nor
den, hvor, som han mente, gutter endnu blev forstaat av
gutter og mænd av mænd, hvor det likefremme aapne blik
og det likefremme aapne ord hadde hjemme, hvor «dan
nelsen» endnu ikke hadde anrettet saa megen ulykke som i
Mellemeuropa. Netop det spørsmaal, hvordan der kunde
skaffes alle de stammer, som han følte sig knyttet til med
blodet og venskapets baand, et hjemland for sjælen,
optok ham ganske voldsomt. Han tænkte altid som sin ra
ces pioner, næsten endda mer efter sin omvendelse end før.
For han var ikke blit katolsk av melankoli eller som roman
tiker, han betragtet ikke kirken som et gamlehjem for trætte
og resignerte sjæle, men for ham var den Kristi evig unge,
stadig virkende apostelskole, evighetens råken ind i tiden
derfor likesaa tidsmæssig den dag idag som nogensinde. For
den vilde han hæve sin røst til nytte for sine brødre.
For dette var hans kald. Som forfatter av Rembrandt
boken hadde han ikke navngit sig, fordi han ikke vilde være
andet end en «stemme fra folket». En fremragende kritiker
sa om dette verk: «Den mand, som skrev dette, har endnu
ikke sagt alt, som han har i hodet og paa hjerte. Man vil
atter og atter fornemme hans røst.» Nu lyder den endnu
sogar ut fra graven foråt mane til eftertanke under den nu
værende store krise fra hans grav ved Fiirstenfeldbriick i
Oberbayern, hvorpaa hans biskoppelige ven har latt følgende
ord anbringe :
Efter at ha nedskrevet ovenstaaende skildring i min westfalske domini
kanercelle for «Samtiden »s læsere er jeg dog blit litt ængstelig for, at Lang
behns religiøse tanker skulde lyde altfor uvant for dem. Men uten en aapen
fremstilling av dem vilde hans billede være ganske ufuldkomment. Og jeg
sier til mig seiv: Om man betragter dem som utopier, saa vil de i det
mindste forkynde en ensom tæakers høie flugt og deltagelsesfulde kjærlighet.
Men har de værd for virkeligheten deroppe i Norden, da turde de først ret
sies og høres.
«Ogsaa han var en ropende røst i ørkenen.
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
