Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benedict Momme Nissen: August Julius Langbehn - III. Germansk og religiøs reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benedict Momme Nissen.
den ødelægger ikke, men fuldkommengjør naturen (Tho
mas av Aquino). Gode naturlige egenskaper, sunde men
neskelige anlæg fandt den verdenserfarne vandrer i høiere
maal i det protestantiske Nordvesten end i de katolske, syd
ligere dele av Europa. Saaledes kom han til sin tese, at
vistnok ikke den katolske kirke, men vel «katolikdom men»
trængte at opfriskes med ungdommelig nordisk blod. Han
tænkte derved ofte paa Gregor den stores ord: «Angli sunt
angeli» (Angler er engler). Nordens kjølige glans mangler Sy
dens trosglød. Til nordisk helteaand hører katolsk helgen
aand. I denne aand præget han det skjønne ord:
«Den rene kirkes vin skjænkes bedst i den rene races
kalk.»
Det religiøst splittede Norden betragtet han som en stor
brakmark. Man maatte gripe tilbake til middelalderens kyske
og glade fromhet og vende tilbake til den oprindelige ens
artede stamme, men uten antikvarianisme. Man kunde
ogsaa være moderne og samtidig from. Paa grund av de
mange slette katoliker hadde man i Norden overilet forkastet
den katolske kirke. Bruddet trængte til at heles. I denne
aand skrev Langbehn allerede før sin omvendelse følgende
ord til en katolsk biskop:
«Mere modne er folk i Norden og Nordvesten ikke end
i Tyskland, men de er mindre raatne. De er raaere
om man saa vil men ogsaa renere . . . Nordlændingens
sjæl skriker efter katolicisme, om man forstaar begrepet kato
licisme ret. Just og fordi den er kjølig, klart, nøkternt anlagt,
trænger den endda mer end andre sjæle, stammer, folk
den katolskes saft og varme. Det er polariteten det her kom
mer an paa. Luther og lutherdommen har ophævet den . . .
Jeg kan anføre rørende eksempler paa, hvordan Nordens
barn under sin stedmors varetægt sukker efter sin rette
mor . . . Jeg skulde ville fjerne dækket fra de nakne pro
testantiske kirkevægger og fra hjerterne, foråt folkene atter
kunde elske og ære hvad de før har elsket og æret.»
Han tænkte dypt over disse spørsmaal og spurte engang:
«Men hvad skal jeg svare nordlændingerne, nåar de skyr at
slutte sig til et samfund av mennesker, hvorav mange mo
ralsk staar under dem? Man maatte henvise dem til den
apostoliske kjerne, til helgenerne fra alle tider, la alle kirkens
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
