Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Due: Richard Strauss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Due.
Berlioz’ orkestrale farvepragt, hans sats er hyppig homofon,
men hans melodiske motiver gjælder for at være fornemmere
end franskmandens.
Ved siden av disse to skred Richard Wagner frem. Paa
den dramatiske musiks gebet hyldet han den samme mening
som de to andre paa symfoniens, at musikken skulde være
ordets tjener og sammen med dette danne et monumentalt
kunstverk. Ved sin psykologiske og konsekvent gjennem
førte behandling av ledemotivet, sit dype poetiske gemyt, sin
fine litterære smag og suveræne magt over det menneskelige
og orkestrale klanglegeme staar denne gigant som den grund
pille moderne dramatisk musik hviler paa. Musikalsk set
har han bygget meget baade paa Liszts og Berlioz’ tone
kunst, mest dog paa den sidstes.
Det var dette triumvirat som bar den symfoniske og
dramatiske digtnings musik omkring midten av forrige aar
hundrede, og paa deres skuldre klatret saa den mand op
som fyldte 60 aar den Ilte juni iaar Richard Strauss.
Strauss er født i Miinchen hvor hans far var kgl. kam
mermusiker (valdhornist) ved hofteatret. Han kastet sig tidlig
over komposition, og som syttenaarig student fik han opført
en strykekvartet. Et par aar senere kom han frem med en
ouverture og derpaa med en serenade for tretten blæse
instrumenter, som Hans von Biilow, som var hofkapelmester
i Meiningen, lot opføre der. I 1885 trak denne taktstokkens
mester den unge komponist til sig som sin hjælper, og fra
denne hofkapelmesterstol har saa Strauss stadig flyttet over
til en anden, endnu prægtigere, indtil han fra generalmusik
direktørstillingen i Berlin havnet paa den samme, men langt
suverænere post i den forhenværende keiserstad ved Donau.
Skjæbnegudinden, som ellers stadig har været travelt beskjæf
tiget med at taarne op hindringer og skuffelser paa andre
tonekunstneres vei gjennem livet, har bare hat smil og med
gang for denne mand. De motstandere og kritikere som har
forsøkt at opholde ham paa hans vei, har ikke rukket at
spænde ben for ham. Mesteren har skredet overlegent hen
over dem. Han har forstaat at deres trykte ord ikke har
kunnet tvinge hans toner, som vibrerte i takt med den
moderne tids livsytringer og nerver, til taushet.
Hans første læreaar tilbragte han i sin fødeby med stu-
400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
