Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Kavallerer og puritanere efter slaget paa Marston Moor - 3 - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kavallerer og puritanere efter slaget paa Marston Moor.
Da prinsen hadde fjernet sig saa langt fra York at han fore
løbig kunde kjende sig tryg, gjorde han holdt og oppebiet
flygtningerne fra sin slagne hær.
Hvilen efter slaget hadde ikke været lang for tropperne i
leiren ved Long Marston. Allerede torsdag den 4de juli blev
de kommandert til opstilling efter en alarm, som siden viste
sig at være falsk; men da var de forsultne og endnu bare
halvt uthvilte soldater allerede paa marsj imot York langs
de endeløst flate veier over hederne. Snart hadde de paany
besat beleiringsverkerne som var evakuert om måndagen, da
prins Rupert nærmet sig, og før solen gik ned blev kom
mandanten stevnet til overgivelse. Puritanerne hadde hast.
Rupert var endnu i farvandet, prinsen var kjendt som en
overraskelsernes mand, og skulde han rykke frem endnu en
gang, ønsket man at ha ryggen fri. Glemham gav et und
vikende svar, og man bestemte derfor at ta byen med storm
saa snart det lot sig gjøre.
Mens beleirerne laa utenfor York fik de en velkjendt
gjest, som var baade glad og uglad ved gjensynet: general
Leven kom tilbake til sin armé.
Allerede morgenen efter slaget hadde generalmajor David
Leslie sendt ham ilbud om seiren. Ved middagstid kom den ut
sendte ordonnansofficer frem til Leeds med sin melding. De of
ficerer som hadde ledsaget Leven i hans flugt vilde knapt tro paa
en saa mirakuløs vending i vaabenlykken. Leven seiv var
gaat til hvile, utmattet efter de sidste dages strabadser. Da
Leslies budbærer varsomt og med alle tegn paa respekt traadte
ind i sovekammeret, vaaknet generalen av sin urolige søvn,
gienkjendte officeren og spurte ængstelig: «Oberstløitnant,
hvad nyt?» Den anden gjorde honnør og svarte, idet han
overleverte Leslies brev: «Alt er reddet, Eders Excellence;
parlamentets armé har vundet en stor seier!» Skammen
over at ha flygtet fra fienden var gaat sterkt ind paa den
gamle kriger. Da Leven hørte om Ruperts nederlag, slog han
sig for brystet og sa : «Jeg ønsker til Gud at jeg igaar hadde
fundet min død der jeg stod!» Siden aapnet han brevet, fik
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
