Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Kavallerer og puritanere efter slaget paa Marston Moor - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rolv Laache.
nyheten bekræftet og red næste dag nordover med sit følge.
Lord Ferdinando Fairfax hadde vendt tilbake fra flugten
allerede samme kveld, og kom tidsnok til at overvære slut
kampen.
Lørdag den 6te juli kunde armeen ved York opta for
følgelsen av prins Rupert, idet 5000—6000 mand rytteri og
dragoner blev sendt avsted under Cromwell og David Leslie.
Prinsen, hvis styrke nu var vokset til omkring 6000 mand,
hadde i det længste søkt at beholde sit grep paa det nord
østlige England for derved at hindre Callander i at inde
slutte byen Newcastle eller forene sig med parlamentets øvrige
tropper. Men det viste sig ugjørlig for Rupert at skaffe nye
rekrutter fra disse egne nu da markien av Newcastle var
borte. Med fienden i hælene besluttet han resolut at søke
vestover til Westmorelands uveisomme fjelddaler, hvor den
mest energiske forfølgelse litet kunde utrette overfor Ruperts
fotrappe kavalleri. Cromwell og David Leslie opgav ogsaa
snart jagten.
Mens parlamentets rytteri var ute paa togt, gjorde hoved
hæren förberedelser til en storm paa York. Beleiringsartille
riet blev opstillet i sine gamle positioner og stormstigerne
gjort istand. Den indesluttede garnison hadde gode forsyninger
av ammunition og proviant, men var altfor faatallig til at
holde forterne og den mere end to engelske mil lange ring
mur forsvarlig besat. Soldaterne hadde desuten ganske tapt
motet, sviktet som de var baade av Newcastle og prinsen;
mange deserterte, og de gjenværende brøt snart ut i aapent
mytteri. Fienden forcerte sig fremover dag for dag, og stod
tilslut like under murene. Da opgav Glemham motstanden,
og kapitulerte den 15de juli paa ærefulde vilkaar.
Han fik fri avmarsj til nærmeste kongelige troppeavdeling
og tilladelse til at medføre sine saarede. Næste dag avmar
sjerte garnisonen under flyvende faner og med klingende spil.
Mange av soldaterne hadde tat sig en tåar over tørsten, enten
for at drukne skammen eller vel kanske snarere i glæden
over at ta avsked med den by, hvor de hadde utholdt alle
en beleirings uleiligheter i næsten tre maaneder, fraregnet
den korte avbrytelse under slaget paa Marston Moor. De
syke og saarede blev kjørt paa kjærrer eller humpet med
tilfots saa godt de kunde; nogen var armløse og andre hadde
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
