Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
siske religiøse traditioner fra det gamle erkestift, repræsentert
av mænd som Hersleb, Peter Dass og Egede. De saa kirken
som en hieratisk ordning, hvilket er meget langt fra at være demo
kratisk, men det helt motsatte. Og for det klassisk religiøse
verdensbillede tegnet sig den evige orden i store, enkle linjer,
og man saa Gud som denne ordens kilde og maal. Dette var
siælen i Kosmos, hvor Gud var seierhcrre over kaos og av
grund. Gud hatet kaos og støter det fra sig. Naar man under
en samfundskamp ikke kan bli enige om, at man skal være
enige om, det man blir enige om, saa er dette kaos og kaos’
herre var for klassicismen Satan, seiv om det faar hyrdebrev
fra biskopen i Oslo. Det ligger en sandhet i hvad engelsk
manden Newman sier, at Luther fandt mennesker i slaveri
under sine gjerninger og efterlot dem i slaveri under sine
følelser. Men det er noget destruktivt over føleriet i vor tid.
I hvert tilfælde bevæger det religiøse liv sig let usammen
hængende, ofte i kaotiske forestillinger, likesom individualismen
medfører at kirkebevisstheten praktisk talt sygner hen. Dette
beror paa at protestantismen ofte mangler blik for det
kultiske og sakramentale. Det er i saa henseende betegnende
at protestantisk teologi vistnok ikke har formaadd at utvikle
en lære om kirken. Den historiske kontinuitet brytes let, i
alle fald har dette været tilfælde hos os i det 19de aarhundrede.
Overlevering foragtes, og det synes som om man mener at
kirken først har begyndt sit sande liv med en eller anden
særlig fremragende prædikant, som her i landet med Hans
Nielsen Hauge. Protestantismens nationale bcgrænsning fører
ogsaa uvilkaarlig til, at kirkens horisont i alle fald hos os ind
skrænkes, fordi man let avskjærer sig fra paa virkning fra andre
kirkesamfund, nåar undtages enkelte tyske professorkredse og
amerikanske frimenigheter. I den senere tid spores dog paa
dette omraade et sterkere «nordisk samarbeide».
Der tales meget om kirkens enhet i vor tid, og Michael
Hertzberg har derom skrevet en tankevækkende bok, som
har faat en indgaaende anmeldelse av Sveriges fremragende
erkebiskop Nathan Söderblom. Indledningen til Friedrich
Heilers bok «Der Katholicismus» gir ogsaa adskillig at tænke
paa. Det sier sig seiv at for klassicismen maatte tanken paa
kirkens enhet dukke op, og vi har en meget interessant for
bindelse mellem Bossuet og Leibniz, hvor disse spørsmaal
486
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
