Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. P. L’orange: Betragtninger over impressionistisk og klassisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. P. L’orange.
sanselig og intellektuelt at gi det avsluttede, det i sig seiv
hvilende. Her er begrænsning overfor en uendelig stræben
ut over det nærværende, overfor al gotisk og barok længsel
efter det grænseløse. Her er ingen avbigt gjort til det interes
sante, det mysteriøse; her er nøkternhet og objektivitet. Dog
ikke saaledes at tingen er git i dens naturalistiske virkelighet,
befængt med al dennes tilfældighet, med al dennes mangel
paa lovmæssighet og nødvendighet. Tingen er git i sin sidste,
ideale form, saaledes som denne immanent laa i dens natu
ralistiske skikkelser, og saaledes som den klassiske kunst i
sin sterke aandelige seen fattet den. Naturalismen vaager
ikke at gaa ut over sanselighetens data, men klamrer sig til
disse, for med dem at gi tingen; gir utenifra, hvad den sande
kunst gir indenifra.
Først rykker den klassiske kunst tingene ind i det men
neskeliges sfære ved at gjøre dem kommensurable for mit
anskuende og opfattende jeg, dernæst ved selve sin gjen
stand, som væsentlig er det store menneske. Denne kunst
beskjæftiger sig med det evig-menneskelige, med grundele
mentene inden mit etiske jeg. Det menneskelig nødvendigste
og almindeligste er her bragt til forklaret, idealt uttryk; jeg
bringes til at forståa det menneskeliges immanente storhet,
jeg føler mig som menneske og jordvæsen sterk og stor.
Jeg tænker f. eks. paa den italienske høirenæssanse, paa
Raffaels madonnaer, eller paa den klassiske græcitets heroer,
ja, seiv dens guder, som saaledes er det evig-menneskeliges
ideal.
Forat stoffet saaledes ind i sit inderste skal være gjort
begripelig, maa det være sanselig og intellektuelt tilrettelagt,
er saaledes foregrepet i sit objektive væsen, dets autonomi
er brutt, det er underkastet min menneskelige form. Det er
anskueliggjort, tydeliggjort, er strengt komponert, git enhet
og ideal, tidsløs form, er saaledes underkastet loven for min
sanselige og intellektuelle mottagelighet. Og jo mere jeg for
dyper mig i stoffet, jo mere er jeg i kraft av min egen ele
mentæreste lovmæssighet, jo mere føler jeg mig i min oprinde
lige sanselige og intellektuelle konsekvens. Jeg realiserer i
betragtningen min egen lov.
Denne aandelige gjennemlysning, denne forklarede stem
ning gjennemtrænger det klassiske kunstverk, saaledes at det
552
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
