Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. P. L’orange: Betragtninger over impressionistisk og klassisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betragtninger over impressionistisk og klassisk kunst.
landskaps lettende, livgivende virkning; jeg føler mig sterk
og fri i naturen, føler mig i harmoni med denne; jeg er
styrket i min hele menneskelige vitalitet. Saaledes forstaar
vi da i dette tilfælde den klassiske kunsts merkelige virkning
av principio individuationis : Jeg er ikke tvunget til roman
tisk at overgi mig til en uendelig, ufattelig, mysteriøs natur,
til at eksistere i dennes, det kaotiskes, det menneskelig übe
gripeliges konsekvens, men kan eksistere i min egen.
Betragter jeg f. eks. et av Kochs «heroiske landskap»,
kan dette være indbegrepet av alt vildt og voldsomt, dog
altid klart saa det er menneskelig fuldt og helt begripelig;
dets hele væsen er forklaret i, begrepet i en enkel, almindelig
idé. Her gives ikke en romantikkens sidste, uendelige hem
melighet; alt er git en virkelighetens fulde og endelige for
klaring. Klassisk begripes landskapet i en idé, intet maa i
naturalistisk tilfældighet distrahere ifrå denne; heller ikke maa
det kompliseres med en ny idé. De integrerende deler er
syntetisk sammenholdt, beroliget og bragt til harmoni inden
denne idé, og ut ifrå denne gir sig med nødvendighet de ydre
former. Det ydre er lik det indre; form og indhold er bragt
til dækning. I et saadant «heroisk landskap» blir trods tyngde
alt let, idet alt er forklaret, ingen rugende dumphet tilstede,
intet Ruijsdaelsk mysterium ligger ængstende, truende bak
tingene over menneskene.
Det klassiske landskap maa saaledes altid være ideal
landskap. Jeg behersker det intellektuelt, nemlig i dets idé,
som gir loven for dets helhet, dets idé, som er rykket ut
av al uklassisk dumphet, av al naturalismens stammende,
famiende, kaotiske tale, til absolut forstaaelighet. Denne
idé er git i enkelhet, klarhet og storhet. Derfor er det bibelske,
det heroiske og det historiske landskap det rette for en klas
sisk indstilling, fordi her paa forhaand ideen, det menne
skelige, er git. Saaledes ser vi da klassicister som Claude
Lorrain, Koch, Schirmer fortrinsvis vælge saadanne motiver.
Likesaa er ethvert motiv egnet, hvor man gaar ut ifrå en al
mindelig, paa forhaand bestemt artikulert idé. Saaledes hos
Böcklin, dette geni som synes i samme grad at ha eiet
evnen til klassisk som til impressionistisk kunstbetragtning.
Jeg tænker paa hans «Die tote Insel», hvor dødens storhet,
555
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
