Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Litteraturindustri og litterære industriskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Kent.
har ret til at vente at de skal være av samme nedstamning(!)
Hvis han kjøper et enkelt nummer, har han bare titlerne,
forfatternes navne og magasinets rygte til veiledning. Redak
tionens omsorg for dette rygte utelukker visse temaer fra be
handling i magasinet, og det er likesaa vigtig at forfatteren
anerkjender dette hensyn, som at læseren gjør det.«
Følgelig maa alt som hører til menneskets sl eg tsl i v
banlyses.
Dette tabu skyldes i virkeligheten bare samme hensyn
som det forannævnte. Det amerikanske publikum har ingen
ting imot at læse historier hentet fra kjønslivets omraade.
Men de vil ha sig meget frabedt at læse noget som kan bringe
dem til at tænke over noget problem paa dette som paa
noget andet felt. Amerikanerne er ganske visst seiv overbe
vist om at de er det mest «renlivede, moralske folk» i verden;
men dette er likesaalitt at forståa bokstavelig hvad littera
turen som hvad livet angaar. Paa hvert hiørne kan man
kjøpe magasiner i dusinvis som ikke gjør andet end speku
lerer i den almindelige læsers slette smak. Ganske visst,
indholdet i disse magasiner er temmelig tamt, men det
kommer av frygten for loven og for censuren. Det er like
som med kinoerne: De lokker folk med suggestive tiller
«Kjønnet», «Det rastløse kjøn», «Hans egteskabelige liv»,
«Den første nal», »Leopardkvinden», «Hvorfor hustruer trær
feil», «Förbuden frugt» o. s. v., o. s. v. Men filmen seiv
er ikke bare uten dypere mening som enhver film men
«ren». Ellers slåp den jo ikke gjennem censuren! Men bare
haabet om at faa en antydning av seksuel ophidselse er nok
til at trække skårer til en film.
Hvad skal en litteraturprofessor gjøre? Hvis han ikke
foreholder sine studenter at et litteraturverks værdi beror
paa moraliteten eller immoraliteten av dets indhold, vil han
snart kjøre sig fast. «Det er skam at spilde slikt glimrende
talent paa et slikt avskyelig emne,» sa en søt liten dame
student til professor Fagin under gjennemgaaelsen av «The
other Woman». Det var kanske sund psykologi i fortællingen,
det vilde hun ikke negte. «Men hvorfor vælge slike skrække
lige emner, nåar der er saa mange pene og rene?»
Ak ja, hvad sier ikke forfatterinden av «Pollyanna» iJet
cirkulære som hendes forlag har sendt ut? «Er der da ikke
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
