Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Litteraturindustri og litterære industriskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Kent
socialismen» ! ingen chanser har i noget betalende magasin.
Men en fortælling om en som staar op og med nogen faa
veltalende fraser omvender en tlok streikende arbeidere (be
stukket med europæisk guid, naturligvis!) og faar dem til at
gjenopta sit arbeide, finder med lethet sit marked. De største
og mest ansete ukeblade og maanedsskrifter aapner med glæde
sine spalter for den trivielleste avhandling i fortællings skik
kelse, om arbeidernes urimelighet, om ineffektiviteten av
offentlig forretningsvirksomhet eller om velsignelsen av en
storkapitalistisk administration.
De store averterendes interesser og magasinredaktørernes
personlige fordommer arbeider paa den smukkeste maate
haand i haand. Og de amerikanske forfattere som forstaar
sit fag, kjender disse interesser og fordommer meget godt. De
vet, at hvis én ikke deler den store majoritets syn paa sam
fundet, er det bedst at la sociale og politiske problemer fare
og skrive om Sydhavet eller om Alaska eller den romantiske
historie om John Jones jr., søn av landsbysmeden, som efter
mange spændende prøvelser blir gift med Ivy van Schyler,
ætling av en av landets allerbedste familier og arving til en
vældig haug solide jernbaneaktier.
Professor Fagin fortæller om en av sine bedste studenter,
en officer i armeen, som leverte ham en udmerket skrevet
fortælling om livet i hæren; han gav der en nøiagtig skil
dring av forhandlingerne ved en krigsret. Den følelsesløshet
og forbryderske likegyldighet hvormed hjælpeløse gutter blev
dømt til lange fængselsstraffe i disciplinens navn, var saa
kunstnerisk føiet ind i en spændende intrige, at seiv den mest
fordringsfulde kritiker maatte læse fortællingen med interesse.
Allikevel hadde fortællingen gjort runden til næsten alle be
talende magasiner uten at finde noget marked. Enkelte ven
lige redaktörer skrev til forfatteren, en av dem gik endog saa
langt som at uttrykke sin anerkjendelse av hans fortælling,
men medgav at den «ikke kunde benyttes, da den ikke falder
sammen med vört magasins politik».
Professoren gav den skuffede forfatter en liste over ukon
ventionelle tidsskrifter; der findes nemlig en del slike i Ame
rika, skjønt de kjæmper haardt for tilværelsen og ikke kan
betale honorarer ialfald bare meget beskedne. Men spilde
Samme forfatter i en bok om «Kunsten at skrive en film».
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
